Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa den værste Vaudeville. Endnu er Teatrets
Storhedstid ikke endt. Fru Heiberg, Fru Nielsen,
Michael Wiehe, Phister, Fru Sødring — og endnu
flere af de Store lever og kaster en blændende
Glans over det kgl. Teater. Og alle søger til
Holberg, selv de, hvis Kunst ikke direkte henviser
dem til den gamle Digter. I det mindste én
Gang vil de aabenbare sig mægtige og danske i den
Holbergske Komedie. Fru Heiberg finder sin Lucretia
i Den Vægelsindede. Michael Wiehe bliver en
romantisk Leander og fremtryller Holberg selv livagtigt
i Det lykkelige Skibbrud, ligesom han bragte Frederik
den Tredje paa Scenen i Dina. Endogsaa Høedt
modstaar ikke det almindelige Drag. Phisters Ven
vælger sig Harlekin i De Usynlige, som om det
gjaldt at fastslaa, at ogsaa hans moderne og
naturalistiske Skuespilkunst kunde gyde ny Vin i
det gamle ædle Kar.
Saaledes dyrkes endnu Holberg i denne
Periode af alle med den til Punktet over I’et
korrekte Phister i Spidsen: enhver følger sin Lyst
og faar Lov til Udnyttelse af sin gladeste Fantasi.
Respekten er dog fælles for alle.
Ti Aar senere, i Sæsonen 1860—61 opføres
endnu af Holberg: Barselstuen, Erasmus Montanus,
Jacob v. Tyboe, Pernilles korte Frøkenstand, Den
politiske Kandestøber, Den Stundesløse — altsaa seks
Komedier. Dette er forholdsvis meget, fordi
Repertoiret tæller langt færre Skuespil end tidligere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
