- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
153

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arnould-plessy.

153

vel at mejsle? Hovedet var kastet tilbage paa en lidt
overmodig Maade, Gestus vare faa og store, Gangen var
vuggende i Hofterne, i det Hele omtrent en meget velhavende
Købmandsfrues Væsen — hvad var her vel af aristokratisk
Finhed ? Det er ikke Diana, hvis Billede man vilde
paakalde, men snarere Frugtbarhedens Gudinde, Pomona.

Men hun taler, og hvilken Forandring! I et Øjeblik
har hun forynget sig i Kunstens Ungdomskilde: hun er
tyve Aar yngre, hun er en ung Pige, en Diana, en
Elskerinde for Konger. Hendes Stemme er af hine klangfulde
mægtige Mezzosopraner, der undertiden antager en Alts
dybe lidt skurrende Toner. Hun taler som Trebelli synger,
ogsaa i den Forstand, at Stemmen er uddannet som et
Instrument, der er istand til at samle og udskille Toner efter
alle Teknikens mest indviklede Regler. Man forestille sig
et stort italiensk Koncertnummer for at fatte hendes Tales
Kunst: snart et Recitativs majestætiske parlando, saa en
tusindtonet Roulade med Passager, Triller, Koloraturer, hele
det Lydvæld, i hvilket en sangberuset italiensk Hjærne kan
dykke sig ned, saa en Allegro passionato af en Ild, en
fortærende Lidenskab som klager og sukker, harmes og haaber,
sørger og længes, alt i ét brændende Aandedræt. Kun ad
rent musikalsk Vej kunde man betegne hendes skiftende
Modulationer. Det knistrede for Ens Øjne med tusinde
Pailleters Skin.

Der var i dette baade noget Affekteret og Maniereret,
som i Begyndelsen kunde virke skræmmende, men som dog
aldrig kunde bringe En til at glemme hendes Genialitet.
Paul de Saint-Victor plejede at sige, at Mme Plessy talte med
en Klukken som en Kat, der havde slugt en Due; det kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free