Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1151
»Min moder! hvad siger De!« Skodden for
døren blev slaaet fra, lysstriben faldt ud gjennem
aabningen. Deodata saa en gammel kone staa der,
indhyllet i et tørklæde; det randt af forklæde og
håar, saa der nød som en liden bæk nedover gan
gen. »Jeg er saa vaad, saa jeg vil ikke gaa ind,
og det er bedst, De er lidt snar, jeg skal vise
Dem veien«.
Deodata kastede sin uveirskaabe om sig og
greb sin regnhat. Hun var saa fortumlet, at hun
glemte rent at slukke lyset. De tumlede sig ned
trappen og ud. Det var dette klamme, sivaade
veir, hvor regnen ikke alene synes at komme oven
fra, men at dampe op fra jorden, strømme ud fra
husvæggene, hvor man føler det, som man vandrede
afsted i et vaadt lågen. Deodata tullede kaaben
om sig og fulgte tæt efter konen. De gik gjennem
mange trange stræder, hvor den fattigste del af
Kristianias befolkning boede. Endelig stansede de
ved et lidet h*is nær ved Akerselven. »Her skal
vi ind, frøken«, sagde konen, »pas Dem, buk Dem
i døren !« De kom ind i et lidet, fattigt værelse.
Der brændte et tyndt talglys paa et umalet træ
bord, saa stod der en seng og tre stole, hvoraf
den ene var brukket i foden. Der var rent i væ
relset, og dog var der denne eiendommelige stø
vede, mugne lugt, som altid findes i gamle huse og
kjendes stærkest i fugtigt veir. Deodada lagde
kaaben paa den ene stolryg og gik paa taa og med
bankende hjerte efter konen, som tog talglyset og
gik hen til sengen. »Kanske hun er sovnet«,
sagde hun bare. Hun holdt lyset frem, og Deo
data saa en mager, bleg skikkelse ligge der i sen
gen med lukkede øine ; hun aandede sagte, men hæst.
Skulde hun ikke have seet det ansigt før? Jo det
var hende, hende, som havde kysset hendes kjole
i haven og grædt over den, hende, som hun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
