- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
453

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1105
Biskoppen holdt sin tale, og hele forsamlingen
istemte tilsidst med ham: »Held for Norge ! Held
for Norges regent ! « Og prinsen svarede fra kirke
stolen: »Elskede norske folk ! modtager mit hjertes
tak! folkets kjærlighed er min glæde og min løn.
Lad mig altid finde en saadan stemning iblandt
eder, og Gud skal velsigne os alle« 165).
Da prinsen kom ud af kirken, var torvet fyldt
af en uoverskuelig menneskemasse. En tordnende
jubel fulgte prinsen, der regnede blomster over
ham, og mødre løftede sine smaabørn i veiret, at
de skulde faa et glimt af Norges frelsermand.
Mellem dem, som fulgte mig i kirken, var
ogsaa Deodata de Seigneul. Hun lever for tiden
kun i en eneste tanke, den at finde sin moder.
Hvor hun gaar, speider hun efter de fra medaljonen
kjendte træk. Hun har vandret gjennem de smud
sigste gader i Kristiania, hvor den fattigste be
folkning bor, og i forbigaaende tittet ind gjennem
vinduerne ; men hun har ikke været istand til at
opdage det mindste glimt af den, hun søger. Som
vi da staar i trængselen paa torvet hin minde
værdige 25de februar, kjender jeg pludselig et
krampagtigt tag i min arm. Jeg vender mig og
ser Deodatas blege, stirrende ansigt vendt mod
den anden side af soldaterrækken, der stod op
stillet en haye.
»Der — er det ikke hende ?« raabte hun halv
høit. I det samme ser jeg hende trænge sig frem
gjennem mængden — hun blir kastet til side af
soldaterne — ansigtet paa den anden side blir
borte — et skrig — og Deodata synker om af
mægtig. Med møie fik jeg hende baaret ud af
trængselen og..thjem, hun vilde ikke lade sig trøste.
Hun græd og græd, og jeg maatte tale hende til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free