- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
409

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1061
hun som rammet af sin egen magtesløse fortvilelse
ned paa en stol og brast i krampegraad. Deodata
blev rent forfærdet over al denne opdæmmede liden
skab, hun reiste sig stille, lagde haanden paa
heades skulder og klappede nogle gange hendes
håar. De skræmtes op af en trommehvirvel tæt
udenfor vinduet. Folk fra nabohytterne stimlede
til. Prestedatteren saa op, strøg det vaade håar
tilbage fra ansigtet og gik frem. Det var den
prinselige kundgjørelse, som blev oplæst, at ogsaa
de yngste og smukkeste damer udenfor embeds
mændenes stand skulde møde hos prinsen i »robe
de cour«.
Hvad var meningen med, at de kom lige
herop? Var det for at spotte hende? Oplæseren
saa ind i hendes vindu med et vist satirisk grin
og forsvandt saa, ledsaget af den leende mængde.
Amalie havde traadt tilbage bag vindueskarmen,
nu stod hun, støttende sig op til den og saa ud
efter den bortdragende mængde. Hun syntes
aldeles at glemme baade sig selv og Deodata. Nu
først opdagede Deodata, hvor deilig hun i grunden
var. Figuren var slank, men kraftig, det for
skræmte, som før havde været over hendes ansigt,
var rent forsvundet, og en bestemt trods var
kommen i stedet. Naar der kom liv i de dunkel
brune øine, syntes de at sprude ild. Efter en
stunds taushed vendte Amalie sig langsomt om, og
sagde ien rolig, bestemt tone: »Frøken de Seig
neul! De maa laane mig en festdragt — jeg vil
til prinsen«. Deodata blev saa himmelfalden, at
hun ikke kunde svare.
»De skal ikke nægte mig det — hører De!«
fortsatte hun ivrig og greb Deodatas haand. »De
har en gang slaaet mig og jaget mig bort fra Deres
leg — husker De det? De har været med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free