Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
var jo en sørgelig begivenhed, overinaade sørgelig.
Hvorledes har datteren det, stakkel?«
Knut ænsede ikke alle disse spørgsmaal, han
bare fortsatte: »Det er noget, som tynger paa
min samvittighed«.
»Ja — det er jo slemt dette«, fortsatte presten,
— »du kjender naturligvis loven for selvmordere.
Men jeg tænker for denne gangs skyld — han
var jo dog en fremmed og kommer jo i grunden
ikke vort lands love ved. Og de Seigneul døde
jo af hjerteslag? ikke sandt?«
Knut saa forundret paa ham: »Kanske«,
svarede han hen i veiret.
»Nu ja — berolige kun hans datter og alle
derhenne, vi skal ordne sagen paa den lempeligste
maade — vær forvisset om det. Og med hensyn
til ligtalen, saa skal den blive, som det sømmer
sig for en mand af den stand, — jeg skal vælge
en smuk tekst«.
»Men det var ikke dette, jeg vilde tale med
presten om«.
»Ja saa, hvad da, min ven?«
»Ser De«, — og nu begyndte Knut at berette
om, hvad han havde fundet i dammen. Presten
rystede paa hovedet. »Det var da forfærdeligt —
og ingen har hørt eller seet, naar det er skeet?
Ja med hende maa jo loven have sin gjænge —
her er jo selvmordet saa konstateret — og saa er
hun jo kun et fruentimmer«.
»Men det er, som det kommer væltende over
mig altsammen«, sagde Knut med bristende stemme,
»jeg er nu en gang skabt til ulykkesfugl. Det
var mig, som tog hende med herop, hr. pastor, det
var mig, som skaffede hende ind i salen den kveld,
da hun bad om det. Det er mig, som voldte, at
han skjød sig, at Deodata nu ligger og kjæmper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
