- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
374

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1026
alle gange. Selv løb han ud af huset, ud i den
mørke nat.
Deodata vaagnede af den halvt bevidstløse døs,
hun laa i, ved raabet: »Hjælp, hjælp, han dør!«
hun reiste sig paa albuen og saa pigen, som skulde
vaage hos hende, sidde og sove paa stolen. Hun
hørte, man slog i døre og løb forvirret om hver
andre i gangene. Hun hørte endvidere madam
Auens røst : » Spøkelset ! spøkelset ! redde sig den
som kan ! «
Hun sprang op og hen til vinduet. Hun kunde
saavidt skimte forfærdede mennesker fare om med
lys og derpaa sprede sig over alle marker. Hun
ilede ud og tog veien instinktmæssig til faderens
bibliotek. Ikke et liv mødte hun paa trapperne,
døren til biblioteket stod paa vid gab, alle kande
labre var tændte, skinnet faldt paa pleiemoderens
strænge ansigt paa væggen og paa det sammen
krøllede bordteppe paa gulvet. Der laa noget under
teppet. Hun rev det af, og faderens fortrukne
træk stirrede hende i møde. Hun kastede sig
skrigende over ham, lemmerne var alt stive. Den
ene haand holdt han med en flig af bordteppet
presset imod hjertet, og ud af haanden ståk en
medaljon. Deodata for op og ilede forvildet om:
»Hjælp! hjælp! findes her da ikke et menneskeU
Jo, der stod en i døraabningen. Deodata kjendte
ham ikke straks, saa saa hun, hvem det var. Det
var Knut — han — den forsmaaede. Hans store,
blanke øine var fulde af taarer. Han kom stille
bort til hende og tog hende i haanden. »Nu maa
De følge med mig, frøken, hjem til min fa’r. Her
har De ikke godt af at være. Vær tryg — stol
paa mig — jeg skal nok«.
Deodata svarede med at kaste sig om hans
hals og klynge sig til ham. »Bliv hos mig, Knut«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free