Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
De maa ikke gaa ifra mig, jeg er saa bange. Der
aner mig noget galt — det er vel ikke Ladislaus«.
Og Deodata gjemte sit hoved ved madam Auens
rommelige barm.
»Ok ja, kommer det, saa kommer det«, trøstede
madam Anen, »det kan De være vis paa, jomfru.
Det nytter ikkje aa stampe imot det, saa ska saa
være«.
De blev afbrudte af en af pigerne, som
meldte, at majorens var komne, saa man ventede
paa Deodata. » Kjære madam Auen, skynd Dem
og faa kjolen paa mig«, sagde Deodata og reiste
sig. Et øieblik efter traadte hun straalende i al
sin ungdom og skjønhed ind i salen. Det gyldne
net, der holdt baghaaret oppe for at give hovedet den
antike, græske hovedform, var rent skjult af fylden
af lokker, som myldrede tid af det, og rundt panden
stjal sig den koketteste rad af smaa krøller, man
kunde tænke sig. De hvide, bare arme lyste i
luften, naar hun løftede dem, og guldslangen bed
sig med vellyst fast paa den fyldige overarm. Hun
skiftede smilende hilsener med de komne gjester,
toens hendes øie streifede halvt ængstelig om; hun
søgte sin ven, han var der endnu ikke. Majoren
forsøgte en mislykket vittighed om, at hun nok var
bleven polsk i hovedet, siden han aldrig saa hende,
og Lammet deklamerede:
Som Venus stiger op af Bølgens vaade Skum,
du stiger for min Geyst, og Tungen varder stum.
Iphigenia derimod sagde ingen ting; thi hun
var der ikke.
Efter den mislykkede bortførelse var hun ikke
at formåa at sætte sin fod paa Sans-Souci. Blot
hun øinede Theophile, gjemte hun sig. Grjesterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
