Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
995
»De græder, frøken?« sagde han deltagende,
2har noget gaaet Dem imod?«
Deodata rystede blot paa hovedet.
»Det er synd for Deres smukke øine at
plettes med taarer«, vedblev han og satte sig ved
hendes side.
»Det er intet, det er bare mig, som er tosset«,
svarede Deodata, viskede taarerne bort og forsøgte
at smile.
Polakken sad en stund og saa ned i sanden,
saa sagde han langsomt: »Jeg er kommen for at
sige Dem farvel«.
»Farvel? De skal da ikke reise?« udbrød
Deodata angstfuld.
»Og hvorfor ikke?«
»Fordi — fordi — De maa ikke reise !« Og
Deodata kastede hovedet tilbage mod væggen og
dækkede med haanden for øinene.
Polakken saa stikkende paa hende, saa sagde
han atter med sin indsmigrende stemme: »Det er
Deres skyld, at jeg maa reise, frøken«.
»Min? har jeg da gjort Dem noget ondt?«
vedblev Deodata uden at tåge haanden fra øinene.
»En landflygtig som jeg tør ikke binde nogen
ung kvinde til sig, og jeg mærker forsent, at jeg
elsker Dem«, sagde polakken.
Deodata rev haanden fra øinene, hun saa paa
ham med et uudsigeligt, straalende blik, saa faldt
hun ned for hans fødder, omklamrede hans knæ
og begyndte at hulke. »Aa sig det igjen, sig det
igjen !« — jeg er det ikke værd, nei, jeg er det
ikke værd!«
Polakken blev rent forfærdet over hendes
lidenskabelighed, han forsøgte at reise hende op.
»Aa nei! lad mig ligge her; — her for dine
fødder«, udbrød hun og løftede 1 ovedet mod ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
