Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
947
»Er reddet«, faldt majoren hende værdig i
talen, »jeg har reddet det. Ser du, jeg saa straks
ved første øiekast, at satiren og spøgen var det,
som passede bedst ved denne leilighed. Man kan
saa let faa formeget af det følsomme, og da nu
Iphigenia havde præsteret det, vilde jeg vise, at vi
ogsaa var dygtige i det andet genre«.
»Aa, men mine vers, som har kostet mig saa
meget hovedbrud«, sukkede Lammet og begyndte at
græde.
»Er gjenopstandne i en anden og bedre skik
kelse^ trøstede majoren. »Hr. de Seigneul har
takket mig meget, og bedet om at faa dem af
skrevne«.
»Har han — ja, da sender jeg ham origi
nalen«.
»Nei mange tak — den har han jo slet ikke
rost, det er min forbedrede udgave«.
»Liitken, du forstaar ikke poesi ?«
»Hvad for noget — forstaar jeg ikke?«
»Du træder poesiens fine blomster i støvet
med dine grenaderstøvler. Du er en grobian !«
»Og du en taareperse!«
Det gode ægtepar havde nær kommet op at
slaas, da hr. de Seigneul pludselig viste sig i
døren.
»Maaltidet venter os, mine venner «, sagde han
med sit forbindtligste smil, og dermed maatte baade
major og frue afsted, den første øiensynlig lettet.
Lampetterne med de mange vokslys straalede i den
storartede spisesal, der var dekoreret med kranse
og farvede baand. Vinen funklede i de slebne
karafler, og duften af madam Auens herligheder
steg lig røgelse mod loftet. Thi nu var turen
kommen til hende at vise sin kunst.
24 varme retter af fisk og oksekjød og kalve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
