- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
276

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

928
og klæde hende. Det er kanske det bedste; thi
jeg har alt mærket visse simple tilbøieligheder hos
hende, som røber hendes ekstraktion«.
»Mine forældre var ærlige folk, hr. Seigneul,
de har intet at skamme sig ved«, svårede konen
rolig. »Det var ikke dem, der gjorde ægteskabs
løfte og svor falske eder, hr. de Seigneul«.
»Lad os nu ikke rippe op igjen alt dette her.
Livet fører mangt med sig, som man ikke foradser,
og i ungdoms übesindighed gjør man mangt, man
siden angrer«, svarede de Seigneul. »Jeg troede,
jeg havde gjort fyldest for mig ved at opdrage
barnet som mit eget og lade det være uvidende
om sin dunkle herkomst«.
»Grud velsigne Dem for det, hr. Seigneul. De
maa heller ikke slåa haanden af hende, De maa
fremdeles være god mod hende«.
»Saa kjender De betingelserne«.
»Jeg gjør det — aa, men bare en gang —«
»En gang er alle gange — det er jo netop
den ene gang, som afgjør alt«.
»Det er vel saa — aa, men vær god mod
hende, — hun saa bedrøvet ud — hun sad og
stirrede ud for sig med hænderne i fanget. Ak,
hr. Seigneul, havde jeg den gang følt, hvad jeg
føler idag, jeg havde aldrig, aldrig solgt mit
barn ! «
»Men ladet hende hjemfalde til elendigheden«.
»Vort liv er ikke bare elendigt, hr. Seigneul.
Men nei — nei — jeg skal vist ikke gjøre hende
noget ondt — hun skal kunne trakke paa min
gravsten, uden at vide, det er hendes mo’r, som
ligger der«. Og konen begyndte atter at hulke.
De Seigneul vred sig af utaalmodighed. »Spar
mig for disse rørelser«, sagde han, »og sig mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free