Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925
»Mange tak«. Konen famlede efter Deodatas
haand, men Deodata drog den skyndsomt til sig,
vendte sig og gik. Hun saa ikke, at konen stod
stille og fulgte hende med øinene veien nedover.
Da hun forsvandt i moslysthuset, sank konen ned
paa stenbænken, holdt sit forklæde op for ansigtet
og hulkede.
Den gallonerede Henrik stod i porten med
benene lidt fra hverandre og med hænderne paa
ryggen, da konen kom.
»Er herren hjemme ?« spurgte hun ydmygt.
»Han er begge dele«, svarede Henrik og
rørte sig ikke af flekken.
»Jeg vilde gjerne faa tale med ham«.
»Maa jeg udbede mig fruens navn og titel«,
spurgte Henrik med et overlegent smil. Konen
saa bare forundret paa ham. »Med andre ord,
hvem skal jeg melde?« nedlod saa Henrik sig til
at sige. Konen drog langsomt en ring af fingeren.
»Meld denne ring«, sagde hun. Med et infamt
smil og et »hm« tog Henrik ringen og forsvandt.
De Seigneul sad som vanlig i sit bibliotek,
da Henrik lydløst sneg sig ind og lagde ringen
paa bladet af bogen, de Seigneul læste i. De Seig
neul for op som stukken af en orm, men tog sig
snart sammen igjen.
»Hvad er dette for optøier?« sagde han.
»Jeg ved ikke«, svarede Henrik og bukkede
høflig, »men der er en frue ude, som ønsker at
tale med herren«.
»En frue?«
»Eller et fruentimmer, som man tåger det til«,
svarede Henrik. »Skal jeg føre hende ind?«
lagde han til, da de Seigneul ligesom forvirret blev
staaende.
Kristofer Janson: Vore bedsteforældre. lo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
