Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910
»Menneske ?«
»Ja, ret menneske, saa som I, saa som Anne
og alle de andre. Jeg vil begynde at arbeide».
Knut kunde ikke lade være at smile. Deo
data følte, der hun gik ved hans side bortefter
veien, at han lo indvortes.
»Ler du, Knut?«
»Ja, frøknen maa undskylde, men det faldt
saa underlig ?«
»Tror du ikke, jeg kan lære at arbeide ?«
»Nei, jeg tror ikke det, frøken«.
»Har jeg da ikke arme og hænder som I
andre?«
»Nei, ikke som os, frøken. Mine hænder er
tykke og skrubbede — se bare her — og eders
er hvide og fine som silke«.
»Nu ja, men de kan bli anderledes, dine var
vel og engang fine, Knut?«
»Aa nei, de var fødte til slid, men Deres er
fødte til at tages slidet ifra.
»Tror du, nogle er fødte til at slide og andre
til at nyde deres slid?«
»Det maa vel være meningen, siden nogle
fødes rige andre fattige «.
»Aa, men de riges liv er et tomt liv, et kjed
sommeligt liv. Eders liv er lykkeligere, Knut.
Tænk saaledes at færdes ude i Guds herlige natur,
høre fuglesangen, lugte vellugt af blomster og
græs, og saa vende hjem til sit landlige maaltid i
sin hytte, hvor en elsket hustru og børn jubler en
imøde«.
»Hm« — svarede Knut, og det var ikke frit
for, han lo lidt bittert -— »det er vel saaledes, det
staar i bøgerne? Men vi føler det ikke saa. Naar
man lægger sig stupende træt og synes, man aldrig
kan faa hvilet ud, og saa maa være nødt til at staa op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
