Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
maatte de gjennem ministrene, saa gjennem kammer
herrerne, og saa gjennem kammerjunkerne og saa
gjennem mange fine tjenere i uniformskjoler. De
saa paa mig forbausede og rystede paa hovedet.
»Det er med kongen som med en løg«, sagde
jeg, »man maa skalle af det ene lag med hoffolk
efter det andet, før man naar ind til det aller
helligste«. Ja, de bad mig da retlede dem og
hjelpe dem til kongen, og det lovede jeg. »Men
først maa jeg hjem og tåge »kisteklær« paa mig,
og saa maa I skaffe Jer hansker«, sagde jeg.
»Hansker?« gjentog Johannes Hunderre, »er
dat vottar, du meiner? ja eg heve no eit par
lovottar eg«.
»Nei, det er slige fine hansker af alunskind«.
Men da bandte Anders Lysne paa, at før man
fik ham til at gjøre sig til nar med sligt fanteskap
paa hænderne, før vilde han reise hjem med det
samme. »Og er kongen slik kar, at han inkje vil
taka ein ærleg norsk bonde i hondi med det
skinnet, vaarherre heve skapt, so er han inkje dan
karen, eg meiner«, lagde han til.
Ja, de fulgte mig da hjemover og pratede den
hele tid. Det var mest om kongen, de var utrætte
lige at spørge: Om han var høi? om han var lav?
om han var diger? om han »gjekk med gullkruna
paa stødt?«
Jeg lagde mærke til, at Anders Lysne uden
tvivl var chefen. Naar han talte, taug de andre.
De saa op til ham med ærbødighed og rettede sig
altid efter hans raad. Anders Lysne forsøgte sig
og en og anden gang i bogsproget for at vise, at
han var den boglærde, men han dumpede som
oftest ned af denne stramme line, hvergang talen
blev lidt livlig. Men rasende morsomt var det at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
