- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
167

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

819
lende, »her forbliver jeg taus; til Dem har jeg
sagt, hvad jeg ikke har sagt nogen anden her.
Der vil ogsaa komme den dag, da De forstaar mig
bedre «. Hermed vendte franskmanden sig og gik
rolig, halvt bedrøvet bort. Bønderhe veg tilside
for ham, som for noget hemmelighedsfuldt stygt.
Jeg skyndte mig efter ham for at takke ham for
dette første, store slag. Jeg hørte siden, at Hans
Nilsen Hauge var gaaet hurtig ind i sideværelset
og havde lukket døren efter sig. Man hørte ham
derindefra bede med høi røst: »ofud, min Gud!
led os ikke ud i fristelse, led os ikke ud i fristelse !
— du ser, hvor svag jeg er — hvilket uværdigt
lerkar, som skal bære din naade. Gud, slet disse
ord og tanker af min sjæl, og lad denne verdens
aander ikke faa magt over mig — eller send en
anden og ikke mig. Tilgiv mig! Ak, tilgiv mig!
Og lad din freds dug atter dryppe i min sjæl!«
Saaledes laa han paa knæ og bad. Da han
nogle aar efter sad i sit ensomme fængsel paa
Akershus, og man proppede ham med Voltaires
skrifter, da kom han franskmanden ihu, da kom
ogsaa denne samtales ord og dryppede huiende paa
hans gamle troesopfatning.
Medens Hauge enduu laa paa knæ og bad,
aabnedes døren sagte, og en ung gjente traadte
forsigtig ind. Men neppe var hun indkommen,
før hun, overvældet af bevægelse, sank ned for
hans fødder og begyndte at hulke. Hauge, som
vel var vant til saadanne scener, satte sig paa
bænken og tog hendes hoved mellem begge sine
hænder. »Ak, hjælp mig, red mig!« sukkede
gjenten under graad. »Jeg gaar her saa syndig,
saa kold for Gud og hans rige, hjælp mig til at
blive et Guds barn!« Hauge saa op mod himmelen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free