- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
144

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

796
huggestabben eller tømmerstokken, ønskede sig
vel ude af denne verden og forbandede i stilhed
kong Kristian den sjette, som havde opfundet kon
firmationen. Ikke langt fra huset laa en haug
med espetrær, som var kjørt frem som gnav for
gjederne. Op i den fløi snart de lykkelige, red
overtværs paa grenene og gav sig til at huje og
synge. Dette var for morsomt. De ulykkelige
glemte efterhaanden sin sorg, og op i haugen fløi
ogsaa de, og nu sad de der saa tæt som fugle i
kornbaandet og ylede og skreg af bare livslyst 70).
I prestens vedskjul stod en halvvoksen gut og
huggede ved. Det var en tatergut, presten havde
taget til sig. Han maatte slippe øks og arbeid,
fløi op i øverste toppen og ylede og skreg værst
af dem alle. Tilsidst kom presten farende ned.
»Hvad er dette for ulyd! Vil I bare gaa
hjem med Jer! Synes I dette er at forberede
eder til den hellige handling? Og hvad ser jeg
— du ogsaa, Augustin?« — men Augustin, det
var tatergutten, der var bleven omdøbt saa af
presten, da han ligervis som den store kirkefader
Augustin var af prestens naade bleven omvendt
fra et forvildet liv til et sædeligt og dydigt.
»Jeg vilde bare friste at faa dem ned igjen
jeg«, svårede den dydige Augustin, »de hylede saa
forsett at — «
I det samme presten gik ind, kom Stein ud.
Jeg saa straks paa ham, at han var gledet. »Han
hørte mig ikke en gang«, sagde Stein. »Straks
han saa seddelen, sagde han: »Ja — ja, jeg ser du
er kommen af brave forældre, og jeg ved, du har
besøgt skolen flittig i vinter, saa det er nok«.
Vi gik vor vei, men i det samme jeg vendte
mig, blev jeg opmærksom paa et lidet forskræmt
ansigt, der tittede ud af vinduet i anden etage og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free