Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
verden, da vaabnene smedes om til plogjern, da
den rige deler med den fattige, og intet slaveri
mere iindes, da lovsangen fra millioner brødre vel
signende stiger op imod sit ophav, den dag, da
min vens ord skal sandes, at det franske folk ud
fra seirens skjød kan indbyde den uhyre menneske
familie til sig, hvis ære og ufortabelige rettigheder
det forsvarer«. Broder Jacques vendte sig pludse
lig mod mig. »Har De Deres ski med?« spurgte
han. »Nei, det er sandt — men lad os alligevel
gaa lidt ud i skogen, under Guds uendelige himmel
— her blir for trangt«.
Yaaren 1803.
Vinteren er atter gaaet, og intet mærkeligt er
forefaldet. Jeg har syslet med min lille skole og
besøgt broder Jacques, naar mit sind har været
altfor tungt. Jeg ved ikke, hvorledes jeg ellers
skulde holdt det ud. Jeg haaber, det blir bedre,
naar Ingeborg er reist herfra for alvor; thi nu
rippes det gamle såar op daglig. Og dog bæver
jeg for skilsmissen og glæder mig for hver dag,
jeg endnu kan faa se hende. Jeg gik en lang
tur i dag bortover til prestegaarden og mødte saa
Karens tilbeder, Stein. Han var trukket i sine
bedste kisteklæder, holdt en vældig smørbut i den
ene haand og bar et par vakre sender slængt over
skulderen. »Kjære, hvor skal du hen i dag, Stein?«
spurgte jeg.
Stein lo polisk. »Jeg skal igjennem naale
øiet«, sagde han. »Se her ser du smurningen« —
og han pegte paa smørbutten — »for paa anden
inaade gaar det ikke«.
Jeg var saa dum, at jeg ikke forstod hans
mystiske ord. »Skjønner du ikke, jeg skal se til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
