- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
126

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

778
ud. Saa spyttede hun paa fingrene, glattede haa
ret og lagde kjoleskjørtet i en fold, hvor det var
revet; thi det kom ind under Basedows 54 regler
hverken at have forpjusket håar, røde øine eller
hul i kjolen. Hun forsøgte ogsaa, men forgjæves,
at lage ansigtet til et smil, da faderen saa paa
hende. »Har du grædt?« spurgte han.
»Ja, jeg faldt og slog mig«, tutrede hun.
»Det kommer af, at du altid skal hoppe iste
denfor at gaa«, sagde faderen. »Har jeg ikke sagt
dig saa mange gange, at det gjælder om i livet at
beherske sig, at holde saavel sindet som legemet
i den behørige ligevægt«. — Mere opfangede jeg
ikke, idet jeg gik forbi og hilste. Men billedet af
det lille basedowske offer forfulgte mig hele veien.
Jeg tænkte paa kronprins Fredrik i Danmark,
som Struensee holdt paa at opdrage efter samme
metode, saa de nær havde taget livet af det
svagelige barn. Han skulde hærdes og atter hær
des. Jeg hører ogsaa, at presten lader denne lille
sove i iskoldt værelse om vinteren og gaa ganske
tyndklædt, for at hun kan vænnes til at taale savn
og hærde sin krop. Hendes tid er inddelt som
efter en snor. Hvad mon der vil komme ud af
denne unatur? Enten en idiot eller en vild. Jeg
havde jo at nu seet de opdæmmede lidenskaber
skylle over dæmningen.
Dette besøg vilde jeg ikke have undværet for
meget. Jeg har seet et par af de løierligste menne
sker, som gaar paa Guds grønne jord.
Da jeg nærmede mig majorens haveport, saa
jeg alt maalet for min vandring, husets frue, sidde
paa en bænk. Hun stangede saa ivrig med sine
strikkepinder eller var hensunken saaledes i sine
drømmerier, at hun slet ikke hørte haveporten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free