Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734
Jeg lukkede øinene, det sortnede for mig, en
smerte, større end den legemlige, snørede mit hjerte
sammen; jeg syntes, jeg maatte dø. —
Ak, jeg tør næsten ikke gjenkalde i erin
dringen, hvad jeg har lidt. Operationens smerte,
saarfeberen, den nye indtraadte betændelse, drøm
mene, synerne — jeg vilde ikke gjenopleve de
rædselsfulde stunder, om man bød mig alverdens
guld. Hvorfor kommer nu min barndoms og ung
doms minder saa strømmende paa mig? Toten —
Bergen — alle de kjære derhjemme?
Idag har jeg havt en glæde, jeg ikke saa
snart skal glemme. Tænk, der triner ind igjennem
døren en kraftig skjægget person og melder sig
som broder Hans — han pølsen paa tre aar, som
altid vraltede efter Ingeborg og mig og var os i
veien. Han er bleven en voksen kar, har gaaet
paa latinskolen i Kristiania, skal nu tåge sin stu
dentereksamen og siden læse til prest. Han havde
breve med fra gamle fosterfa’r og fra »vesle Anne«,
en liden en, som ikke var til endnu, da jeg var
hjemme. Saa nævner han og en broder Knut, der
er mellem Karen og Anne. Ja, tiden gaar fort!
Jeg har læst brevene opigjen og opigjen, jeg har
hulket over dem. Minderne og længselen er komne
dobbelt stærke over mig, jeg holder ikke dette ud,
jeg maa tale med doktoren.
Doktoren siger, at det var det fornuftigste,
jeg kunde falde paa. Jeg trænger et aar eller to
i fuld rolighed paa landet for at gjenoprette den
forstyrrelse i hele mit system, min sygdom har
medført. Og nu reiser jeg, saasnart jeg bare kan
finde leilighed, hjem — ja hjem! Men først maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
