- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
15

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

667
i den monarkiske aldeles ikke lader sig gjøre« 7).
»Det er godt sagt«, vedblev Anen, »ikke sandt?
men hvad tid bli’r vi oplyste? Der ta’r de og
sætter Lofthns’n 8) paa Akershus, fordi han klager
over, at de danske kjøbmænd bedrager bønderne,
endog det var sandt, manden sa’. Der har de
gnaalet paa at faa et universitet her i landet —
mener du, de faar det? Nei, vi skal ned til Kjøben
havn, fa’r, vi skal bli dansker allesammen. Og
denne Fasting, som nu slider og skriver her —
gjør de noget for ham, endog han skriver de bedste
blade, som findes i verden — synes jeg da. Nei,
de vyrder ham ikke mere, end om han var en
bitte sildeslo. Nei, vi er rædde, er vi. Kom, lad
os gaa og »breie« gammelt paa os og sove, det er
den kunsten, vi er flinkest i«. Og Auen sagde
godnat og gik ind til sin elskelige halvdel.
Jeg glemmer ikke den sommeraften 1791, da
min ældste fosterbror, sjømanden, pludselig kom
ind i skjænkestuen. Jeg havde umulig kjendt ham
igjen paa grund af det skjæg, han havde lagt sig
til, uagtet han flere gange havde været indom
Bergen under mit ophold der og altid boet i Auens
skipperhus. Det var dog ikke saa meget for hans
skyld, jeg husker denne aften, som for den under
lige gjests skyld, han havde med sig, en gjest, som
jeg den gang lidet anede, jeg skulde træffe igjen
under saa forandrede forholde og blive saa kjendt
med. Det var en høi, slank mand med en fint
krammet ørnenæse og et par luende øine. Læberne
var smale, men med et udtryk af haardnakket be
stemthed. Han havde et sirligt, afmaalt væsen,
var overmaade høflig, men dog saaledes, at folk
fik en uimodstaaelig lyst til at lystre ham. Jeg
saa broder sjømand bukke halvt forlegen for ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free