Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
tog ogsaa saadanne af Folk til Besørgelse. Til
Frederiksberg kostede et mindre Brev 6 Sk. i
Bærepenge, til Forstæderne 4 Sk., i Byen selv 2 Sk. Et
Brev paa x/2 Pd. mellem Kjøbenhavn og en af
Forstæderne kostede derimod 24 Sk. = 52 Øre.!
Frimærker eksisterede ikke; der betaltes for et Brev
Postpenge efter den Vejlængde, det skulde besørges. Med
Norge var der kun Postforbindelse én Gang ugentlig,
ligeledes med de danske Provinsbyer med Undtagelse
af Helsingør, der som Sund-Toldsted havde særlig
Betydning for Kjøbenhavn. Hertil gik der Brev- og
Pakkepost hver Dag. Brevposten besørgedes ved
Dage efter, at de var udkomne. Den eneste
kjøbenhavnske Avis, som udkom hver Søgnedag, var
Adresseavisen, der kunde prale med sine 5000
Abonnenter. Statstidenden eller de Berlingske
»Københavnske Tidender« udkom to, tre, stundom lire
Gange om Ugen ligesom »Dagen«, »Politivennen« og
»Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn«. De viste alle
daarligt Tryk paa elendigt Papir, men var ikke
desmindre temmelig dyre. »Politivennen«, der tog sig
af Byens indre Orden, løse Rendestensbrætter,
generende Skilte, farlige Kælderhalse o. s. v., kostede
hele 9 Mark (3 Kr. Kvartalet). Den var meget
ridende Bud, Pakke- og Personposten ved lukkede
Vogne. Det var just ikke nogen hurtig Befordring;
en Postvogn skulde i Sommertiden køre en Mil i fem
Kvarter, om Vinteren i halvanden Time. Det var for
Ivjø-benhavn-Helsingør rundet af til 10—12 Timer. Kørte
man fra Helsingør om Morgenen, naaede man først
inden for Kjøbenhavns Volde lige inden Portenes
Lukning. Til Hamborg kunde man komme baade
over Land og med Paketten fra Toldboden til Kiel.
Men med denne Forbindelse herskede der almindelig
Misfornøjelse.
Der var saaledes ikke Tale om, at man den Gang,
selv ikke i Provinsbyerne paa Sjælland, kunde læse
Hovedstadens eller Provinsernes Aviser før adskillige
frygtet, og Folk var umaadelig bange for at komme
i »Politivennen«. I øvrigt var det lidt nok, den og
de andre Blade gav for Pengene. »Skilderiet« ydede
mest i Retning af Postnyheder, Bog- og
Teateranmeldelser, Dagens Nyheder, Hofnyt o. s. v. Teater
og Literatur var særlig Genstand for Interesse; Sansen
for det offentlige Liv var endnu ringe og fandt ikke
Udtryk i Bladene. Nogen Kritik over Landets
Forhold eller Statens Styrelse var der ikke Tale om.
Over for alt sligt var Censuren straks paa Færde,
særlig efter 1807.
Enkelte af Provinsbyerne havde allerede før 1800
en egen Avis, Helsingør, Aalborg, Aarhus og
Odense, den sidste endog hele to. I Ilertugdøm-
80
124
Fig. 30. Et Lav flytter sit Skilt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
