Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARH UND HEDE
dragne. Lad os høre, hvad vor Ven, Kadetten fra
»Monarch«, fortæller.
»Ud paa Eftermiddagen den 1. April fik jeg Øje
paa en Gig langt borte, som styrede ned imod os.
I min Kikkert kunde jeg skelne flere Officerer i
Fartøjet, og aller agterst saa’ jeg en trekantet Hat paa
tværs. Den var meget lavere end de andres Hatte.
Jeg skyndte mig øjeblikkelig til den vagthavende
Officer og meldte ham, at Lord Nelson kom om
Bord, »for jeg havde set hans Hat«. Mine Ord fandt
ikke synderlig Tiltro, før den gamle ternede Kavaj
kort efter blev synlig, Snart hørte man en spinkel
lille Stemme praje: »Monarch, ohøj!« og i den
rigtige drævende Norfoik Dialekt bede os gøre klar til
at lette. Senere hen paa Aftenen, da jeg kom om
Bord paa »Elephant« (Nelsons Admiralskib under
Slaget), fandt jeg en Mængde Officerer paa Skansen,
og jeg hørte Lord Nelson give Ordre til en Del,
som skulde lodde Farvandet langs de Danskes
Forsvarslinje. Hans sidste Ord var:
»Er Deres Aarer omviklede (nemlig med Klude,
for at gaa lydløst i Aaregangene), Gentlemen?«
»Ja, my Lord.«
»Meget vei! Skulde de danske Patroljebaade
opdage Dem, maa De ro som bare Satan og slippe
væk, saa hurtigt De kan.«
Da jeg gik tilbage fra Admiralskibet, blev der fra
Amager (fra Strickers Batteri) kastet Bomber, som ingen
Fortræd gjorde. En af dem faldt dog tæt ved Fartøjet.«
Ogsaa fra Batteriet opdagede man, at
Beskydningen ingen direkte Virkning havde, men man
tænkte ikke paa, at den dog vilde have forstyrret
Fjendens Nattero og muligvis hans Lodninger i
Farvandet. Nu gik denne for sig i al Bo; de danske
Patroljebaade opdagede ikke de dristige Englændere,
der var saa nær inde under Blokskibene, at de
kunde høre Skildvagterne snakke med hinanden, og
som loddede med Stok i Stedet for med det
almindelige Blylod, der gjorde mere Støj, og Fjenden fik
derigennem et Kendskab til det smalle Farvand, der
blev af allerstørste Betydning for Slagels Gang.
Desværre havde de Danske ikke Brandere i
Beredskab, d. e. mindre Skibe, fyldte med Brænde, Tjære
og andre brændbare Stofler, som man stikker Ild i
og lader drive ned paa den fjendtlige Flaade, for
mulig at bringe den i Brand. Det tilskrives
Kronprins Frederiks humane Tænkemaade, at der ikke
var gjort saadanne Brandere i Stand.
Natten gik saaledes altfor roligt hen for Fjenden.
Om Bord paa de danske Skibe synes man derimod
at have holdt Folkene ved Kanonerne hele Natten,
saa de fik kun ringe Hvile. Da Dagen brød frem,
kunde »Elephant«s Chef, Kapt. Foley, i hvis Arme
Nelson 4 Aar senere skulde dø under Trafalgar,
bringe Viceadmiralen den glædelige Efterretning, at
han atter havde Lykken nied sig. Vinden var
Syd-Ost og sønden Vande, den for ham heldigste
Forening af Strøm og Vind, som tænkes kunde. — Lad
os benytte Morgentimerne, før Kampens Tummel
begynder, til at aflægge et Besøg paa vor
Forsvarslinje.
Hovedstyrken i denne dannedes af Blokskibene
»Prøvesten«, »Vagrien«, »Jylland«, »Dannebroge« og
»Indfødsretten*, samt de to Linjeskibe »Sjælland«
og »Holsten« »Dannebroge«, paa hvilket Defensions-
chefens, Kommandør Olfert Fischers Stander vejede,
dannede Centrum. Syd for dette laa »Jylland«,
»Vagrien« og »Prøvesten«, hvert med 50—00 Kanoner
og c. 400 Mands Besætning. Nord for »Dannebroge«
laa »Indfødsretten« af samme Størrelse. Alle disse
Skibe var gamle og ikke i Stand til at holde Søen.
De havde ingen Master, kun en Signalmast og en
Flagstang med Dannebrog i Top. Linjeskibene havde
Bejsning, men ingen Sejl, og førte 60—70 Kanoner
hver. De 7 Skibe dannede ikke nogen
sammenhængende Linje fra Trekroner til Prøvesten; for at stoppe
Hullerne mellem dem havde man lagt 7 smaa
Fregatter og Pramme paa 16—20 Kanoner hver samt ei
Flaadebatteri med samme Bestykning ind imellem, saa
at hvert af Blokskibene sekunderedes af et eller to
mindre Skibe. Inden for Batteriet Trekroner
spærrede de to store Blokskibe »Elefanten« og »Mars«
Indsejlingen til den indre Bhed, og inde paa denne
laa den fra Tripolis-Affæren*) velkendte Kommandør
Sten Billes sejlklare Eskadre, 2 Linjeskibe, 1 Fregat
og 2 Brigger. Den skulde have ført en Konvoj til
Norge, men blev holdt tilbage, da den engelske
Flaade lukkede Søen , og laa nu desværre kun
som Beserve paa Bheden. Desuden laa her 11
Kanonbaade. Den danske Styrke, der deltog i Slaget,
havde i alt 630 Kanoner og 5200 Mand imod de
sø- og krigsvante Briters 1206 Kanoner og Morterer
samt 8885 Mand.
Til Kommandør Olfert Fischers sømilitære Evner
havde man intet Kendskab. Han havde som de
allerfleste af sine Officerer aldrig været i Ilden før,
men havde et anset Navn som Sømand, da han i en
forrygende Storm under Kap havde løbet Linjeskibet
»Oldenborg« paa Land og reddet hele Besætningen,
medens Mandskabet paa et Par engelske Skibe, der
søgte at udføre samme dristige Manøvre, men blev
slaaet i Stykker paa Kysten, for største Delen
druknede i Brændingen. — Mange af Officererne var
Kof-fardikaptajner og Styrmænd, som havde meldt sig til
Tjeneste; Flaadebatteriet Nr. 1, der laa lige foran
»Dannebroge«, blev ført af Marinens yngste Officer,
den 17aarigc Sekondløjtnant Peter Willemoes. Navne,
som faa eller ingen havde hørt eller agtet før, skulde,
inden Sol gik ned, faa et By, der aldrig dør.
Kl. 0112 gav Nelson Signal til at lette. Da Kapt.
Bisbrich paa »Vagrien«, som havde været i engelsk
Tjeneste, saa’ Signalet, vendte han sig til sine
Officerer og sagde: »Lad os saa faa noget Frokost,
mine Herrer! Middagsmaden er vi ikke saa sikre paa.«
De engelske Orlogsmænd, 11 Linjeskibe, 7
Fregatter og Korvetter samt 17 Brigger og
Bombardér-skibe, havde snart deres Ankre hjemme.
Morgensolen skinnede paa de hvide Sejl, der fyldtes af den
friske Kuling, og de svære Masser gled frem,
Fregatterne og de mindre Skibe ovre paa Vindsiden,
Linjeskibene i Kølvandslinje med aabne Kanonporte
og visende sine Kanoner fra alle tre Dæk.
*) Tripolis, som siden 1835 er en tyrkisk Besiddelse, var den
Gang, ligesom de andre Slater pna Afrikas Nordkyst, Tunis,
Algier og Marokko, et Slags Sorøverstat, som gjorde
Handelen paa Middelhavet usikker og krævede Tribut af de
Søfarende. Tripolis, som havde afsluttet en Fredstraktat med
Danmark-Norge, brod pludselig denne 1797. Bille sendtes
derfor til Middelhavet med en Fregat og en Brig, besejrede
Sørøverne den 1G. Maj og skalfede Flaget respekteret.
11
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
