Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristian mantzius.
133
IV.
Mantzius har udfoldet en lille literær Virksomhed, der
karakteristisk nok bestaar i lutter Polemik: Skænderi med
Theaterdirektioner og Udfald mod Kritikere afveksle med
hinanden. Af de to Brochurer, han har udgivet, er den ene
en meget morsom Satire over en forlængst forsvunden
Recensent, og den anden omhandler Mantzius’ sidste Strid
med det kgl. Theater. Der kan vel næppe tvivles om, at
Mantzius dengang havde Uret, da det dog ikke vel gik an,
at en Skuespiller offentlig ønskede sin Direktion »mere Ben
i Næsen«.
Mantzius kunde ikke tilbageholde en saadan overmodig
Ytring, fordi han bestandig følte sig som den Overlegne,
der i æstetisk Dannelse stod højt over Direktører og
Kritikere. Og dog vil man forgæves lede efter en Udtalelse af
ham om hans Kunst, der kunde tyde hen paa stor Overlegenhed,
eller en kritisk Bemærkning om de Digterværker, han oplæste,
der røber en fin og original Forstaaelse. Han var intet
aandfuldt Menneske, men det var engang blevet Mode at skatte
hans Kunstsans — ligesom det var bleven Skik at prise
ham som Bellmanssanger paa Høedts Bekostning, der vel
ikke raadede over saa bredt et Lune, men til Gengæld besad
uendelig mere Smag. Den Kreds, der omgikkes Mantzius,
havde vanskeligt ved at adskille Skuespilleren fra Mennesket.
Man holdt saa meget af hans gode Hjærte, at man ikke
nænnede at kritisere hans Talent. Desuden var han lidt
vanskelig at strides med. Paa ham passede Titlen paa et
af Goldonis Stykker: 11 Burb er o benefico, paa Dansk Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
