Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
joach. dan. preisler. I 162
»Mange Gange har Hr. Preisler vist, at det var hans
Lyst at tjene Skuespillere, Autorer og Skuepladsen.
Foruden de mange fremmede Roller, han med største
Beredvillighed har spillet, har han og paataget sig en Regissørs
og Souflørs Tjeneste. Han anser sin Pligt, ikke som
indskrænket til det Fag, han staar i, men som udstrakt til al
den Evne han har: og denne Evne er stor. Frugten af
hans Tjenstvillighed, hans Artighed, hans Retsindighed,
hans Redelighed, hans Usmittelighed af Misundelse og
Kabaler, er da og den sjældne Lykke at være oprigtig agtet
og elsket af det hele Theater.
Hvor er den Skueplads udenlands, som kan rose sig
af at eje en saadan yndig Karakter, der gør den hele
Skuespillerstand saa megen Ære«.
IV.
Desværre var denne »yndige Karakter« fuldt saa svag
som yndig. For en Kvindes Skyld var Preisler gaaet til
Theatret. Han havde vundet sig Stilling og Navn, højt
var han stegen tilvejrs, pludselig mistede han den Aandens
Gas, der bar hans lette Sind, og han sank til Jorden. For
en Kvindes Skyld opgav han baade Ære og Stilling.
Hun var en ung Skuespillerinde, Jomfru Fredelund,
uden meget Talent, men smuk og elskværdig. Rahbek
havde sagt hende Sandheden uden mindste Forbehold. I en
Brochure, som Preisler rettede imod hans nedsættende
Bemærkninger, beskriver han hende som »begavet med en
ypperlig, bøjelig Organ, Karakter i Ansigtet, med
fordelagtig Skabning — med Ild og Fyrighed — kort sagt: med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
