- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
56

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

FREDERIK HØEDT.

Aar forud for sin Tid. Nu havde han fundet Sindene
forberedte til en mere moderne og naturalistisk Spillemaade,
ogsaa af den Grund, at den dramatiske Kunst for Øjeblikket
befinder sig i en ulykkelig Stagneren.

Var han da saa stor en Skuespiller? Formaaede han
virkelig at forme Talen skønt, naar han sagde Ordene
ganske naturligt, og tjente under Hamlets Parole til
Skuespillerne: Agt især paa dette, at I ikke gaa ud over
Naturens Maal og Maade! Jeg kan af Øjesyn ikke dømme om
Høedts sceniske Begavelse, ikke indlade mig paa en
Karakteristik af hans Evner og Mangler som Skuespiller, men jeg
har saa mange Gange hørt ham oplæse baade Roller, Digte
og Fortællinger, at jeg tror at kunne have en begrundet
Mening om hans Diktion.

Man hørte ved Oplæsningen af Hamlet eller Richard
den Tredje aldrig et affekteret eller falskt Ord. Der herskede
netop, hvad Shakspeare kalder the modesty of nature.
Oplæsningen kunde somme Tider falde lidt monoton for Den,
hvis Øre var vant til Deklamationens Rytmedans, og det
maatte slaa Enhver, at den ikke havde megen Farve.
Uvilkaarligt fæstnedes da Ens Øje paa Oplæserens smukke og
fornemt baarne Hoved med de skarpe og linjefaste Træk:
Kindens Teint var ikke kraftig og Læben lidt bleg og smal,
Øjet tindrede ikke, men udsendte et klogt og strængt næsten
stikkende Lys: ingen Stjærne men et Fyr. Man forstod, at
Høedts Oplæsning manglede en varm Kolorit. Og han læste
videre, og hver Sætning formedes rundt og bestemt, som
en lødig og velpræget Guldmønt, og lidt efter lidt tegnede
sig for Ens Fantasi ligesom en Rembrandtsk Radering af
den melankolske Kongesøn, træt og vigende i Modgang,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free