- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
46

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

FREDERIK HØEDT.

Heiberg fandt i Virkeligheden slet intet Repertoire ved sin
Tiltrædelse som Theaterchef. Ingensomhelst kunstnerisk Plan
havde været ledende ved Valget af Stykkerne, de udgjorde et
Tilfældighedens Sammensurium, og dette Kvasi-Repertoire var
det, som Heiberg ansaa det for sin Pligt at vedligeholde.
Det var da endnu mindre til at tænke paa, at han skulde
føie sig kaldet til at opføre noget Stykke af Hensyn til en
enkelt Skuespillers Ønske. En saa demokratisk Fordring
vilde den fornemme Absolutist aldrig efterkomme. Han
aabnede, karakteristisk nok, sin første Sæson med Livet i
Skoven ved Shakspeare og Sille Beyer, og Slægtningene, og
styrede Theatret i uforstyrret olympisk Ro, indtil i hans
tredje Sæson Iløedts Optræden indtraf. Den gav Stødet til
en Kritik ved selve Scenen af hans principløse Virksomhed.

Om Forholdet mellem Heiberg og Høedt finder man
i Overskous Theaterhistorie en Mængde lange
Deklamationer, hvilke alle ere saa partiske og uforstandige, at man
maa nedlægge Indsigelse imod, at de blive betragtede som
sanddru historisk Fremstilling. Allerede de første fem Dele
af det Overskouske Værk ere kun at benytte med stor
Forsigtighed og i stigende Grad, eftersom Fremstillingen nærmer
sig Forfatterens egen Tid. Denne Bog udgør en fortrinlig,
uundværlig Materialsamling for enhver, der vil beskæftige
sig med dansk Theaterhistorie, den giver udførlige og
paalidelige Oplysninger om de opførte Stykker, Skuespillernes
Af- og Tilgang, de vekslende Direktioner o. s. v., men paa
den anden Side lider den æstetiske Del under de store Huller
i Forfatterens Dannelse og Kundskaber, og den historiske af
en mere og mere tilsynekommende Partiskhed. Overskou
var en stakkels Autodidakt, der paa den hæderligste Maade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free