- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
27

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MICHAEL WIEHE.

2 7

gør ham dog ikke hæftig og forlangende overfor sin Elskede,
knap engang veltalende; han er tværtimod saa »undselig, at
han end ikke vover at se paa hende«. Kun overfor andre
besjæler Kærligheden ham til et begejstret Mod«, paa hende
tænker han med »en sitrende Varme«. Hvilken blid Dæmon
er dog ikke denne Eros!

Saaledes have vi fulgt alle Stadierne i denne forklædte
Selvbekendelse. Først er Ynglingen kun et sært Barn, der
læser og studerer, uagtet de stive Bogstaver snarere spærre
Aanden ude fra ham end lukke den ind; han søger til
Naturen uden at finde Lise for sin Sjæl, der er som frosset
fast i død Viden. Men næppe oprinder et Kærlighedsforaar,
før Isen brydes; Ynglingen overvældes, svimler og bedøves,
idet hans Længsel faar Vinger og Maal — dog Flugten er
sagte, Vingeslaget let. Hans Kærlighed, der modner ham
til Mand, kredser om den Elskede i ærbødig Afstand. Den
Attraaende vover ikke med Ord eller Blik at aabenbare sin
Attraa. Hvilken sær Følelse er dog ikke denne!

Vi komme tilbage til Wiehes Brev for at høre, af hvad
Aarsag det egentlig er skrevet.

»En, hvis Mening jeg sætter Lid til, bad mig tænke
lidt over den Ting, at Tadeo er den Ældste. Hans Mening
var, at Tadeo, mæt af, ja næsten modbydelig ved
Klassikerne, maatte have alt, hvad Aandens Modenhed giver, og
at som Følge heraf en mild Overlegenhed bestandig maatte
være Grundpræget. Endogsaa der, hvor han er ifærd med
at bære Bøgerne ud, maatte f. Eks. den Replik: »Kun
Pli-nius« siges med et Smil. Ligeledes maatte i den følgende
Scene med Moderen hans idelige Refleksioner forhindre Scenen
fra at blive et i den Grad udviklet og fyldigt lyrisk Udbrud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free