- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
9

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MICHAEL \YIEHE.

9

Hvilken brændende Kunstbegejstring, som knap forstaar
Stages Sløvhed overfor hans grænseløse Ulykke ikke at
skulle se Hakon Jarl! Ser man ikke Wiehe lænet op imod
Kulissen, som Henrik i Alferne drømmerisk fortabt i et
illuderende Syn, høj og slank, lidt kantet, med den stride
Pande, om hvilken der gyder sig en bugnende Krans af
mørke Lokker, skabte til at kærtegnes af en Kvindes fine
Hænder, med det store, dunkelt stirrende Øje, hvoraf Blikket
vælder frem som en uudtømmelig Kilde, medens han oplever
og optager i sig Hakons Helteafsind og Thoras Sjælehøjhed.
Og saa banker Virkeligheden Drømmeren paa Skulderen i
Skikkelse af en gnaven Inspicient, og han er igen en stakkels
Statist, som af lutter Forlegenhed endog bliver uforskammet,
en Statist, det vil sige det ulykkeligste man kan være, naar
man indbilder sig at være en stor Skuespiller, fordi man lider
en tantalisk Kval ved med Haanden næsten at kunne række
til de skønne Frugter, der kunde læske Ærgerrighedens Tørst,
uden dog nogensinde at naa dem. — Saaledes forstærke
Wiehes første Theateraar hans frygtsomme Kejtethed.

Han var dernæst beskedep som den, der ingen Tillid har
til sig selv. Han var, endnu som berømt Kunstner, overmaade
misfornøjet med sit Ydre og kunde udbryde i Klager over,
hvilken Ulykke det dog maatte ansés for, at være
Skuespiller, naar man af Naturen havde faaet et Ansigt som hans.
Man fandt ham i Theatrets Foyer hensunken i Fortvivlelse
over sit eget Spejlbillede. Selv hvor han som Chevalieren i
Ninon kunde læse sin Skønhed ud af brændende Blikke
og hysteriske Breve, var han overmaade kritisk tilmode.
»Jeg ser ud som et Faar i Profil«, sagde han. — Ogsaa i
ganske ung Alder fandt han sig for gammel til at spille Elsker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free