- Project Runeberg -  National-forskeren P. A. Munch. Han liv og virke /
52

(1910) Author: Christofer Brinchmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

GRIMMS LÆRLING

«Norske Folkeeventyr» op, samtidig med at
Welhaven gjennem sin «Vise om Hellig-Olav» hadde
hittet det sesam som aapnet ogsaa ham døren ind
til det nationale skatkammer.

Ved dette sit i formen populære skrift traadte
Munch allerede fra første færd av frem som den
i europæisk forstand helt moderne forsker. I 1835
hadde Jacob Grimm grundlagt den videnskabelige
mytegranskning paa sammenlignende studier av de
sproglige kilder, og paavist urfællesskapet saavel
som den nationale utgrening av de germanske
folkeslags religiøse forestillinger. Munch grep denne
frugtbare nye tanke og arbeidet videre med dens
gjennemførelse paa hjemlig grund. Derved lyktes
det ham at stanse den nordiske myteforsknings
videre forvildelse, enten ad den vei Grundtvigs
patriotisk-kristelig fortolkende «Åsalære» anviste,
eller ind i det virvar av astronomisk-fysiske
forklaringer hvor islændingen Finn Magnussen boltret
sig i sin «Eddalære». Likesom Grimm undgik
Munch at tolke nogen folkelig visdom ind i de
gamle myter; han gjengav de overleverte gudesagn
i en kritisk renset fremstilling, og opnaadde netop
derved at nationen med gjenkjendelsens glæde
tilegnet sig den naive poesi som er de primitive
fortællingers kjendetegn paa egthet. Det fortjener at
bemerkes at Munch netop paa dette det mest
fantasi-lokkende omraade av historieforskningen viste en
særlig nøktern objektivitet; han vek ikke engang
tilbake for at indse det rimelige i Grimms anelse
om at en saa utvilsomt symboliserende forestilling
som livsens træ Yggdrasil kunde tyde paa
indflydelse fra kristendomsforkyndernes billedsprog.
Mot denne tolkning tok den unge sprogmand lektor
Thaasen til gjenmæle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bcpamunch/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free