Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
sa’ mo’r, — hun slog i det med en rive.
Det var slik en vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vere inne;
jeg klov i et tre; det var annet slag!
der kunne jeg svalning finne!
Sa datt en ireaine ned pa min hals,
jeg hopped og skrek, det var fanden lil vals! —
„Ja, shiner ikke kuen idag, så skiner hun aldrig,"
sa’ mo’r, — hun glante opp i Uden.
Det var slik ei; vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vere inne;
sa la’ jeg pa fossen i store slag,
der var nu vel fred al finne!
Mens solen skejn, sa druknede jeg. —
har du skrevet visen, sa er det ikke mig. —
„Bare tre slike solskinsdager, og alting er i hus,"
sa’ mo’r, — lutn gikk at rede sængen min.
Arne havde som barn ikke brydd sig om
æventyr; han havde helst sunget de stygge viser for
faderen. Nu som voksent menneske lengtes han til
æventyrene, og disse drog folkesagn .og
kempevi-ser efter sig. Prekener og gudelige bøker leste
han jambred hermed, og i denne tid var han blid
og god at komme til rette med, men hans sinn
tok en underlig lengsel; han gjorde ingen viser,
men han gikk meget alene og visste ikke, hvad
han bar på.
Det var mange steder deromkring, som nu
syntes ham så vakkre, og som han før ikke havde
sett. Den tid, han sammen med sine jævnaldrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
