Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syvende kapitel.
Det var dagen efter på låven i samme gård.
Arne havde drukket sig full, for første gang i sitt
liv, var bleven syk av det og havde ligget på
lå-ven snart døgnet. Nu sat han overende,
støttede sig på sine albuer og førte samsnakk med
sig selv:
„.....Alting, jeg ser på, bliver til fejghet.
At jeg som gutten ikke løp min vej var fejghet,
at jeg hørte fa’r over mo’r var fejghet, at jeg sang
ham de stygge viser, var fejghet. Jeg gav mig
til at gæte, det var av fejghet, — at lese —
å-ja, også av fejghet: jeg vilde gennne mig vekk for
mig selv. Som voksne gutten hjalp jeg ennda ikke
mo’r mot fa’r — fejghet; at jeg ikke den natten
— hu! — fejghet! jeg havde kannske væntet til
hun var drept!––Jeg kunne ikke holde
det ut hjemme baketter — fejghet; jeg rejste
heller ikke min vej — fejghet; jeg gjorde ingenting,
jeg gætte–-fejghet. Jeg havde nokk lovet
mo’r at blive; men jeg havde alletider veret fejg
nokk til at bryte løvtet, liviss jeg ikke havde ve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
