Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerde kapitel.
Da nu den tid var kommen, at kreaturene
skulde gætes i skogen, vilde han gæte. Faderen
satte sig derimot; han havde jo aldrig gætet før,
og var nu i det femtende år. Men så godt talte
han for sig, at (let blev som han vilde, og hele den
vår, sommer og høst var han blott hjemme og sov;
ellers i skogen med sig selv den utslagne dag.
Ditopp til sig selv tok han sine bøker med.
Han leste og skar bokstaver i barken, han gikk
og tenkte, lengtes og sang; men når han om
kvelden kom hjem, hvor faderen ofte var full, slog hans
moder, forbannede henne og bygden, og talte om, at
han engang skulde have rejst langt vekk, da kom
der også rejselengsel i gutten. Det var ille her,
og høkerne bar ut, og sommetider var det likesom
også luften bar ut og over de høje fjelle.
Så var det, at han midsommers møtte Kristian,
kaptejnens eldste søn, som fulgte tjenestegutten
tiiskogs efter hesterne for at få ride hjem. Han
vaiet par år eldre enn Arne, lett og lystig, ustadig i
all sin tanke, men midt inn imellem sterk i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
