Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Saa kommer Ønskefeen flyvende og dukker sig
i Kilden. Frembær dit Ønske for liende. Maaske
staaer det i hendes Magt at omskabe Dig.« —
Nogenlunde trøstet gik Æslet bort. Aftenen
før Solhvervsnat, da Adelheid, hans Elskede,
havde søgt Hvile i sit Jomfrubur, gjemte han
sig bag Rørene ved Kilden og biede paa
Ønskefeens Komme.
Hun lod ikke længe vente paa sig. I
Fugleskikkelse kom hun flyvende, drog sin Svaneham
af og dukkede sine hvide Skuldre i det kolde,
klare Vand. Efter en Tid lang at have pladsket
om i Kildebækkenet steg hun op, satte sig paa
en mosgroet Træbul og gav sig til at rede sit
lange, fagre Haar. Da traadte Balduin frem,
skrabede tre Gange høfligt i Jorden med det
ene Forben og bad med grædende Taarer
Ønskefeen om at forvandle ham til en Gase.
»Det var et mærkeligt Forlangende«, udbrød
Huldren og lo, »men siden Du beder saa meget
om det, kan Du saamænd gjerne blive det. Pluk
syv Gaaseurter imorgen tidlig ved Solopgang,
synk dem i Tavshed og duk saa dit Hoved i
Kilden; dermed er det gjort. Men gaa nu din
Vej, og lad mig klæde mig paa.« —
Hele Natten igjennem lukkede Balduin ikke
et Øje, og neppe var Randen af Solkuglen kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
