Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
hed. Saa stillede den sig først paa det højre
Ben og bukkede saa dybt, at den stødte Næbbet
et godt Stykke ned i Jorden; derefter skiftede
den om paa venstre Ben og bukkede igjen.
Men den gamle Mand sagde:
»Mester Langeben! se rigtig paa den lille
Pige og husk Dig om, hvor hun har hjemme.«
Storken gav sig til at sparke rundt om
Spilopmageren, der nu nok saa fornøjet sad i Græsset
og lo ad dens tynde Ben og røde Hoser. Men
Storken vedblev at være lige gravitetisk for det.
Først lagde han Hovedet om paa den ene Side
af Halsen og kiggede paa hende fra højre,
saa tog han et Par Skridt endnu og kiggede
igjen fra venstre. Tilsidst stillede han sig op
foran den gamle Mand, bredte begge Vingerne
ud til Tegn paa Ærefrygt og meldte:
»Mægtige Herre! den lille Pige kjender jeg
nok. Det er Tulle, som jeg for en tre, fire Aar
siden bragte til Greven og Grevinden paa Slottet.«
»Godt,« sagde Manden, »saa bring hende
derop igien!«
Men nu begynde Storken at hænge med
Næbbet. »Stormægtige, allerviseste Herre,«
stammede den frygtsom, »det har jeg virkelig ikke
Kræfter til. Siden den Tid er Tulle blevet
altfor tung og tyk.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
