Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Det løb Hans koldt ned ad Ryggen, men han
tog alligevel sit Bytte og slæbte det tilbage,
forsigtigt trædende i de Spor, han havde traadt.
Da han vel var udenfor Fare, takkede han i
sit stille Sind hende, der havde frelst hans Liv.
Det var en Bjergfrue; de bo deroppe i Sneen
mellem Roserne. Somme Tider stige de dog ned
og lege med Børnene, der vogte Faar paa
Græssiden. Voxne Mennesker faa dem sjeldent at
se, men for deres Kjærligheds Skyld til
Smaabørn ere de hvide Kvinder næsten slet ikke
frygtede af Befolkningen i Dalen; de kaldes
endogsaa stundom »de Salige«, hvorvel det
almindeligt menes, at Bjergfruerne høre til de
Underjordiskes Slægt og sjelden eller aldrig gaa i Kirke.
Det gjør derimod Folkene i Dalen ofte nok,
hver eneste Dag, baade Morgen og Aften. Det
er gode Folk dernede, baade fromme og dygtige.
Hvad de tage sig for, sætte de igjennem, og
Kræfter have de som Bjørne.
Men hverken Dygtighed eller Kræfter hjælper,
naar Pest og Sygdom kommer. Der var Sot og
Pest hele Verden over. Nu er det længe siden,
maaske et Aarhundrede, maaske næsten to. Hele
Byer døde ud, og Sygdommen drog videre og
videre. Tilsidst fandt Smitten ogsaa Vej ind i
den lille Dal mellem Bjergene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
