Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa’ ganske gustne ud i det grønne Lys. — —
Legemet under Lagenet rørte sig ikke. — — Saa
tog Jens Peter Svendsen pludselig et langt Skridt
frem til Bordet med Glassene og snappede et af
de fem. Og vi andre fulgte hans Eksempel. Saa
nikkede vi i Tavshed til hverandre, og Svendsen
blinkede ned til Weber, og saa drak vi. — —
Idet vi satte Glassene fra os, hørte vi en Lyd
som af Negle, der kradser mod Træ. — Nu kan
han sgu ikke dy sig længere! tænkte jeg. Men
saa kradsede det igen, og Lyden kom ude fra
Entréen. Vi lyttede. Det kradsede tredje Gang,
og jeg syntes, at Weber bevægede sig under
Lagenet. — — Saa lød der en sagte Jamren, og
Teisen, der stod nærmest ved Entréen, gik ud og
lukkede Døren op. Det var Katten. Den kom
farende ind i Værelset og løb op ad Reolen op
paa Skabet, hvor den altid plejede at sidde. Og
dér oppe fra sad den nu og gloede med sit ene
Øje. — — Weber laa bestandig stiv og stille paa
Bordet foran os. Jeg følte et Par Gange Lyst til
at knibe ham i Næsen, for at faa Ende paa
Kommersen, der begyndte at kede mig. Men da jeg
vidste, at Weber vilde le os ud og kalde os
Krystere, lod jeg være. — — Skal vi saa synge?
spurgte jeg. Og vi sang:
Tænk, naar engang den Taage er forsvunden,
som hér sig sænker over Livet ned–—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
