Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
précaution; — men Idiot bliver man alligevel og
derfor er det Tid at tænke paa Testamentet.
Viffert rejste sig. Elegant, spændstig, trods de slappe
Træk. Kun et halvthundrede Aar gammel og alligevel
— færdig.
Det tænkte Skram, men han sagde ikke noget; han
kunde godt være tavs, og Kammerjunkeren
interesserede ham kun som et psykopathisk Fænomen. Blot var
der dette med Grevinde Polly — Han var jaloux,
muligvis havde han Grund dertil, i hvert Fald havde han
haft en vis Ret.
Det vilde Skram vide.
Hr. Kammerjunker, sagde han. — Tror De ikke,
man vil skumle, naar De indsætter Grevinde Polly til
Deres Universalarving?
Lad man det, svarede Viffert filosofisk. Mig generer
det ikke, jeg er jo død til den Tid, og desuden vil det
kun smigre min Forfængelighed. Hun er dejlig, og hun
har ganske simpelt været sublim. Aa, De skulde have
kendt hende i Paris foren 13, 14 Aar siden;
Merveil-leuse! En Friskhed, en Teint som en Rose, en Gorge.
Som Pige, forstaar De, endnu i Flor — alene for det,
har jeg ikke levet forgæves. Nu — aa, kære Ven,
ingen Sammenligning — og alligevel — denne
fordømte Arteriosclerose, det er hendes Skyld, forstaar
De, hendes alene. Der er ikke det Mandfolk til, hvis
Hjerteklapper kan staa for den excitation.
Skram havde størst Lyst til at gribe den lille
Kyniker i Halen og klemme til. Han betvang sig og sagde
kort:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
