Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Slægtninge, der i Aar har ventet paa den Død, de selv
frygter og strider mod i lange Aar.
Saadan en Mand var Kammerjunker Helmuth v.
Viffert. Han var dansk, men kunde for den Sags Skyld
ligesaa godt have været Russer eller Franskmand.
Middelhøj, slank, elegant, med stærkt, sort
Overskæg, for sort til det tynde, sirligt redte Haar og de let
rynkede, slappe Træk. Hans krumme Næse bøjede sig
med fine Fløje over dette kulsorte Skæg, og hans brune
Øjne spillede under de tætte Bryn. En Esterhazytype,
som den findes i Monte Carlo og — hos Kellnerne
paa de store Londonske Westend Restauranter.
v. Viffert havde bjerget sig. Som ung gjorde han,
Søn af en halvfattig Godsejer, gale Streger og blev
sendt til Amerika. Han debuterede som Cowboy,
passerede Sølvminerne og blev Eventyrer i New York.
Han forstod Kvinderne, og Kvinderne paaskønnede
ham. En skønne Dag var han rig. Og han forstod at
bevare sin Rigdom. Han satte Kursen efter Europa og
levede en Række Aar i Paris. Man gjorde ham ved en
Hoflejlighed til Kammerjunker, og det blev han ved
med at være. Han ejede ingen Ærgærrighed, kun en
vis Magelighed, en grænseløs Egoisme, desuden en
sand Mani for Klæder.
Grev Henrik, der var et Par Aar yngre end han>
havde truffet ham i Paris og dér blev de Venner,
v. Viffert havde blændet den unge Greve, da denne
som nybagt, juridisk Kandidat var bleven sendt til
Gesandtskabet i Paris. Viffert tog sig paa at fordærve
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
