Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Axel og Valborg.
nu spildt, nu uden Virkning. Hvis han leved,
hvad var det mer? en kort Opsættelse!
Men han er død, og Alexander lever,
en listig Kardinal; og Hakon lever,
min Avindsmand. Jeg ser dig Ulv! du lurer
alt paa dit Bytte, smilker under Skind.
Min Stav er brudt! Alt er forbi, min Valborg!
Han kaster sig atter paa Knæ og skjuler sit Ansigt i hendes
Hænder.
Erland med et strengt Blik paa Kongen.
Det var ej fromt, ej velgjort, at man lod
det komme til saa yderligt et Skridt:
at spænde disse arme Hjerter med
et stakket Haab, for i den sidste Stund
at lade Haabets Sæbeboble briste;
ej velgjort, at man overrumpled mig,
en Olding, der fortjener Agt, saavel for
mit Embed som min Alder, med et sligt
ynkværdigt Optrin.
Hakon. Hele Skylden falder
paa Axel Thordsøn kun; hans Heftighed
har selv ham skyndet til hans bratte Kummer.
Ifald han havde fulgt sin Konges Raad,
da havde klogt han givet Tid. Jeg kan
ej spærre mine Kæmper Vej til Kirken;
og Kirkens Love tale gennem dig.
Knud kommer med et Linklæde.
Da Axel Thordsøn ej maa ægte Valborg,
saa fordrer Kirkens Lov et Mærke paa
Skilsmissens Vigtighed.
Erland til Hakon. Jeg tænker, Konge!
vi sætte denne Skik til Side for
i Dag.
Hakon. Min Værdighed befaler mig
at hævde Landets Love. Gør din Pligt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
