- Project Runeberg -  Aspasia : roman /
168

(1914) [MARC] Author: Kristofer Janson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168 I VHMONLN3 VOLD
stirrer ut for sig med et stille, salig smil. Men
jeg er ved at skrike av smerte.
Idagmorges stod døren aapen mellem vore væ
relser. Hun hadde glemt, jeg var derinde. Og
jeg såa hende gripe en medaljon, hun hadde
hængende i en kjede om halsen, se forelsket
paa den og saa kysse den en og to gange. Jeg
holdt mig ganske stille for ikke at forstyrre
hende.
Nu er jeg plyndret for mit rikeste eie. De
smil, som har gjort mig saa lykkelig — de skjæn
kes nu til en anden. De blikke, som bare tol
ket kjærlighet til mig — de straaler nu en an
den imøte. Vore drømme og fremtidsplaner,
der kredset om os som glade fugler — de kred
ser nu om en anden — alt. alt til en anden.
Jeg kan ikke hvile længer ved hendes side, ikke
læne mit hode mot hendes bryst — en anden —
aa nei, til det er det gudskelov endnu ikke kom
met; men i tanken er det en anden, som hviler
der. Jeg er utvist, utvist av min egen seng. En
fremmed mand har skutt mig tilside. Jeg er bare
i veien. Og dog er hun saa rørende mot mig.
Hun ser saa taknemlig bedende paa mig og klap
per min kind. «Min bedste ven!» siger nun, og
taarerne kommer frem i hendes øine. Hvorledes
dette skal ende, aner jeg ikke. Jeg angrer paa,
at jeg førte hende hertil. Kunde jeg endda stole
paa den Lo^danov. Men jeg tror nam ikke.
Der er noget fordægtig ved ham, som indgir
mig skræk. Han er som en slange, der kan
fortrylle sit offer med sine stikkende sine, for
saa langsomt at bugte sig om det for at kvæle
det. Og av ytringer, som Hjørdis har latt falde,
tror jeg, det snarere er vore penge end vore
personer han fisker ester, Jeg er stundom bekym

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:13:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aspasia/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free