Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Menneskelig sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
følelser og dermed grundlag for nye overbevisninger. Kvinde?
lig sjæleliv utvikles ikke til modenhet, før «moderligheten» er
blit vakt. Ugift ungdom kan maaske godkjende den lære, at
enhver form av arveret er uberettiget; men den far og mor,
som har en stor eller liten eiendom og dertil en sterk instinktiv
beskyttelsespang likeoverfor sin barneflok, vil være uimottage?
lig for saadanne synsmaater, o. s. v. —
Er derimot en bestemt følemaate først en gang blit vakt,
vil den med forholdsvis lethet kunne sprede sig utover besleg?
tede omraader. Gode forældre vil ikke blot føie for sine egne,
men ogsaa for andres barn. Ved denne utstraaling av følelser
aapner der sig mulighet for rik utvidelse av de menneskelige
interesser.
Det kan her indskytes, at de menneskelige instinkter mod?
nes efterhaanden og tildels gjør sig gjældende som lekende til*
bøielighet, før instinktet overtar sin egentlige fuldværdige op?
gave. Paa den maate kan f. eks. moderligheten alt gi sig utslag
i barneaarene som dukkelek. Herpaa beror det videre, at
kvinder ikke sjelden kan føie egte moderlig uten selv at være
mødre; men likefuldt vil det personlige moderskap være det
sikreste og kraftigste middel til at utløse moderlighetsfølelsen.
Og likedan paa andre felter. —
Endelig er det instinktene, som anviser os vore formaal eller
opgaver. Alt, hvad som kaldes hensigtsmæssig handling, er i
virkeligheten instinktive livsytringer med et tillæg av intelligens?
virksomhet. Naar f. eks. spædbarnet tar die, gaar dette til en
begyndelse for sig uvilkaarlig, uten nogen forestilling om for?
maalet. Men efter nogen tids øvelse danner der sig hos barnet
et erindringsbillede av patningen og den dermed forbundne
lystfølelse. I kraft av denne formaalsforestilling vil saa pat?
ningen senerehen kunne ske vilkaarlig, med hensigt, for at stille
hunger. Men hermed er ikke det oprindelige instinkt ophævet.
Hvad som er hændt er kun dette, at en formaalsforestilling
har tat instinktet i sin tjeneste og stillet dette ind i en videre
sammenhæng. Paa samme maate vil ethvert oprindelig instinkt
munde ut i bevisst, hensigtsmæssig handling ved hjælp av for?
maalsforestillinger.
Alle de enkelte bestanddeler, resp. elementer, i sindet —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
