Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Læren om folkeformerelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Eiendommelig for
Norge og Sverige er
det forholdsvis ringe
antal egteskaper, hvil*
ket igjen delvis beror
paa den sterke utvan*
dring av folk i egte*
skapsdygtig alder.
Mens antallet av gifte
kvinder i 15—45 aars*
alderen pr. 1000 000
indbyggere har sunket
i Sverige fra 113 003
i perioden 1751-1800
til 94133 i perioden
1851—1900 har antallet av barn pr. egteskap ikke gaat tilbake.
Liketil ca. 1890 har den synkende natalitet i Sverige berodd
paa ringe giftermaalshyppighet.
Antallet av døde holdt sig likeledes forholdsvis uforandret
langt ut i det 19de aarhundrede, men nedgangen begyndte
her tidligere end for fødselstallets vedkommende, nemlig om*
kring 1870.
Antal levende fødte paa 100 dødsfald.
Efter G. Sundbärg.
Aarstal ‡ VestÆuropa ØstÆuropa Europa
1801-1900 131 128 129
1801-1850 126 120 124
1851-1900 134 133 134
1801-1820 121 119 120
1821-1840 131 123 127
1841-1860 127 118 123
1861-1880 132 129 131
1881-1900 140 142 141
1901-1904 153 155 154
Fig. 19. Dødelighetens forandringer i Europa
1801—1905. (Gjennemsnitlig aarlig antal døds*
fald for hver 1 000 indbyggere).
Efter Jensen og Koefoed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
