Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbindelse, og navnlig for dem begge umuligheden af eller den stadig
uovervindelige vanskelighed ved ad rettens vej at gennemføre deres
krav paa hinanden, hvilket særlig hos medkontrahenten fremkaldte en
bestemt vilje om fortrinsvis at kunne søge sin sikkerhed hos den ham
alene fuldt bekendte stedfortræder. Distantia locis historie som aarsag
er imidlertid den, at dens betydning af velkendte grunde stadig
formindskes, omend indtil midten af det 19. aarh. kun meget langsomt og
kun indenfor snævrere omraader; medens den snart almindelige kredit
tilstaaelse bragte spørgsmaalet om medkontrahentens og kommittentens
indbyrdes forhold frem, et spørgsmaal, der saalænge forretningen paa
een gang og helt afvikledes af stedfortræderen, overhovedet havde været
holdt ganske ude. Der viser sig da en tilbøjlighed til, overalt hvor
distantia loci kan skydes til side, at lade den af stedfortræderen afsluttede
forretning i alt fald i sidste instans skabe direkte virkninger for
principalen og medkontrahenten, en tilbøjlighed, der udspringer af
bevidstheden om, at det er disse to, der ved forretningen opnaar et økonomisk
resultat. Denne naturlige opfattelse af forholdet kommer frem, hvor
den rumlige og retslige forskel virkelig er meget ringe; men nærhed og
lighed var dog i det 15. og 16. aarh. langt fra tilstrækkelig til ganske
at ophæve distantia locis virkninger; kun den meget stærke koncentration
havde magt dertil, i den engelske handel er der derfor en stærk stræben
derimod, men kun de sydtyske handelsselskaber kan ganske hæve sig
op derover. Kommittenten er dog fra nu af ikke mere ladt ude af
betragtning; og det tør paastaas, at det er ingensinde i det praktiske
handelsliv blevet betvivlet, at stedfortræderens og medkontrahentens
forretningsafslutning i og for sig ogsaa havde virkninger for ham, ogsaa
berettigede og forpligtede ham; og at denne forpligtelse, at denne
berettigelse, hvor ikke særlige grunde forelaa, vilde kunne træde i praktisk
virksomhed, saasnart stedfortrædelsesforholdet oplystes.
Men trods post- og fragtforbindelsernes udvikling i tiden 1600—1850,
trods større retssikkerhed og delvis større retsensartethed bevarer
distantia loci dog i hele denne tid sin betydning; selv hvor direkte
forbindelser i og for sig ikke var udelukkede, var der dog saavel hos
medkontrahent som navnlig kommittent stærke ønsker om kun at have
den dem hver for sig velkendte kommissionær til skyldner eller kreditor.
Heri saa kommissionæren sin egen interesse, og derfor vedblev han at
indtræde i forholdet som ganske selvstændigt mellemled. Derfor
vedblev han at paatage sig den fulde forpligtelse overfor medkontrahenten,
som handelslivets sikkerhed gjorde nødvendig, selvom han maatte finde
det naturligt, at han befriedes derfor i tilfælde af kommittentens
insolvens, derfor vilde han endogsaa undertiden overfor kommittenten paatage
sig forpligtelsen for medkontrahentens solvens, dog regelmæssigt kun
mod særligt vederlag. Som kommittenten nu vilde kunne vedblive at
holde sig til kommissionæren uden derfor at tabe sin selvstændige ret
overfor medkontrahenten af syne, vidste ogsaa denne, at han altid vilde
kunne holde sig til kommissionæren, selvom han ingensinde, hvad der
særlig fremtræder i engelsk handel, opgav sit videre og samtidige krav
paa kommittenten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
