Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Praksis’ sejre i den tyske handelslovbog. 479
mæssig kredit, og endelig indrømmes der ham under visse forudsæt-
ninger, der nedenfor nøjere skal omtales, ret til at selvindtræde?.
Om alle disse bestemmelser gjaldt, at det at faa dem anerkendt i
en for hele Tyskland gældende lovbog gav dem en meget stor sikker-
hed. De var nu ikke længere lokale handelssædvaner, hvis berettigelse
kunde omtvistes, men enhver tysk kommissionær kunde hævde dem
som ret; lovfæstelsen maatte da ogsaa faktisk udvide deres omraade.
Men ganske særlig var selvindtrædelsens anerkendelse en meget stor
sejr for praksis; ingen ret for kommissionæren var mere omstridt,
og ingen syntes mere uforenelig med retsvidenskabens tilgrundliggende
opfattelse af kommissionsforholdet end netop denne. At den fra nu
af ved lovfæstelsen faktisk var gældende ret, og følgelig ikke mere
kunde simpelthen benægtes eller omtales som en undertiden fore-
kommende, ret uheldig afvigelse, syntes at stille retsvidenskaben en ny
opgave, den nemlig at bestemme selvindtrædelsens juridiske konstruk-
tion; et arbejde, som den i den følgende tid med den største iver og
udholdenhed kastede sig ind i, men som kun førte til meget tvivlsomme
og lidet frugtbare resultater”
458. At kommissionsforholdet af lovgiveren stilledes under synspunktet
mandat, havde her som tidligere den praktiske betydning, at kommissio-
nærens pligter overfor kommittenten, i den faktiske form som de nu en
gang paa forhaand antoges at have, fastsloges som lovregler og samtidig
udvidedes saa meget som muligt, kravene om, at han udførte kommis-
sionsforretningen i den nøjest mulige overensstemmelse med kommit-
tentens vilje, at han paa ethvert punkt varetog kommittentens interesser
og fuldtud lod ham nyde alle af forretningen flydende fordele, blev saa
vidt muligt skærpede”, Lovgiveren maatte her nøjes med i grovere
træk at opregne pligterne og betone nødvendigheden af den nøjest mulige
opfyldelse; retsvidenskaben, fremfor alle Grinhut, udførte denne grund-
tanke i de fineste detailler, netop derved yderligere skærpende loven.
Det vilde føre for vidt her at gennemgaa de enkelte af disse pligter,
der paalagdes eller rettere mentes at paahvile kommissionæren, og det
omfang, man gav dem, men der er eet hovedpunkt, hvor loven kom til
— theoretisk i det mindste — at danne led i en praktisk udvikling,
der i det foregaaende er forfulgt.
459. Fremstiller man for sig i et samlet overblik de forskellige udform-
ninger, hvori kommissionshandelen særlig indenfor tysk handelsliv i disse
aarhundreder var forekommet, vil det ses, at det centrale punkt er
den af kommittenten angivne pris. Som mundtlig besked til han-
delsknægten, der udsendtes, eller købmanden, der tog varer med i sen-
deve, har den formentlig allerede haft sin betydning i kommissions-
handelens aller første tider, og i værtskommissionen bibeholdtes længe
den mundtlige form. Men eftersom forbindelserne med liggere og fast
bosatte købmænd blev almindeligere, maatte den iklædes skriftlig form; i
det varen ledsagende brev angav kommittenten allerede i det 15. aarh.
1 A. D. HGB. art. 306, 369, 376.
ZZ Breit 49 56.
7 A. D. HGB. art. 361 -62, 365, 367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
