Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RR el ae
476 Ill. kap. II. Den tyske kommisionshandels form.
missionærens økonomiske overlegenhed var kommittenten, hvis stillin
det fremfor alt gjaldt om at styrke og beskytte; en saadan tanke ha
rigtignok intetsteds blot nærmet sig til at blive udtrykt i ord. lå
fald er det sikkert, at anerkendelsen af kommissionsforholdet som (
mandatsforhold maatte have og havde den virkning, at hensynet til kom
mittenten, hans ønsker, hans fordel og ret blev afgørende; deraf affødt
en udpræget utilbøjlighed hos retsvidenskaben til at anerkende enhvi
ret eller beføjelse for kommissionæren, der ikke lod sig indordne unde
mandatssynspunktet, eller som endog i sin karakter var stridende derim&
der skulde ud af praksis kunne hentes meget tvingende grunde derfo
og den vilde stedse være nøje at begrænse.
454. Som i sin tid den praktiske nødvendigheå af at indskær
instruktionens betydning havde ført til den nærliggende reception
mandatsregler i Hamburgerstadsretten, saaledes førte nu omvendt de
theoretiske anerkendelse af mandatets anvendelighed til fornyet indskæ
pelse. Medens Breuls og vel blot følgende ham ogsaa Faber stær
havde fremhævet, hvor udstrakt en handlefrihed kommissionæren maat
have, saa at Faber endog havde hævdet, at han maatte anses for bere
tiget til i visse, meget paatrængende tilfælde at overskride en limit
pris’, træffer man saaledes hos Poehls og Treitschke den udredning :
de forskellige grader af handlefrihed, som efter instruktionens forske
lige art maatte tilkomme kommissionæren; en udredning, der s
nere af Grinhut udarbejdedes til det noget kunstige system, hvor de
skelnes mellem imperative, demonstrative og fakultative instruktioner
Breuls havde hævdet, at kommissionen ikke var ensidigt tilbagekaldeli
fordi kommittenten ikke uden videre kunde berøve kommissionære
hans berettigede forventning om provision; den kunde kun hæves me
begge parters vilje; derved søgte han en retsgrund for den i praks
almindelige udleveringsprovision ved salgskommission og saa heri e
væsentlig forskel mellem kommissionen og mandat. Ogsaa Bend!
mente, at tilbagekaldelse fra kommittentens side var udelukket, na:
kommissionæren havde opført kommissionen i sine bøger; men Treitschk
erklærede, at kommittenten havde ret til at tilbagekalde til ethvert tid:
punkt inden udførelsen, retten til provision opstod først efter udførelsei
og udleveringsprovisionen var kun en udbredt, lokalt bestemt praksis
455. Vanskeligst var det naturligvis at forlige retentionsretten «
selvindtrædelsen med mandatssynspunktet. Breuls er selvfølgelig ikke
tvivl om, at der absolut tilkommer kommissionæren en retentionsre
vekselordningernes bestemmelser er udslag deraf". Men alle de fo
fattere, der holdt paa mandatsbestemmelsen, begrænsede principielt kommi:
sionærens retentionsret til udlæg og provision. Poehls synes dog :
mene, at kommissionæren med hensyn til de forskud, han yder kommi
1? Breuln 6, Faber 20 -21, nemlig: si repentinæ rationes mercatoriæ quæ dum committebatu
incognitæ committenti fuere, aut mereium conditio suadere illud videbatur.
? Poehis I, 257; Treitsehke 12 -15; Grinhut 108 -124. Cf. rec. i Zts. f. d. ges. Hanc
265, 341 —-43.
3 Breuls 36, Bender 1, 214; Treitsehke 7, 52-55, C£. Grinhut 369 anm. 2: 42
anm. 4. ’
4 Breuls 33—34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
