Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afsvækkelse af kommissionærens pligter. 465
oktbr. til inden fjorten dage at betale det paaklagede beløb, hvilken dom 1761 10.
marts konfirmeredes af juristfakultetet i Frankfurt a/Q",
Det ses af denne sag paa den ene side, at dommeren afgjort vilde
hævde instruktionens ufravigelighed, paa den anden side, at kommit-
tenten, da det kun er ham om at gøre at faa varen solgt til faktura-
prisen, ikke fremsætter noget yderligere erstatningskrav paa grundlag af
den interesse, han maatte have haft i at faa salget udført og udført
hurtigt, og navnlig, at han med iver griber den første lejlighed til at
faa forretningen væltet over paa kommissionæren. Det er heraf klart,
at under regelmæssige forhold vilde kommittenten, hvis han mente, at
kommissionæren havde handlet imod eller overskredet sin instruktion,
være tilfredsstillet ved at kunne lade forretningen staa for dennes reg-
ning, og kommissionæren maatte i kommittentens regelmæssige ønske
om at opnaa hurtigt salg og fakturapris se sig opfordret til, hvor han
ikke var vis paa, at der vilde blive ham indrømmet en udstrakt handle-
frihed, for at undgaa al fremtidig tvist at selvindtræde til fakturaprisen
eller eventuelt markedsprisen.
441. Men det er tillige indlysende, at hvor kommissionæren ud-
førte kommissionen paa denne maade, maatte dette medføre en afsvæk-
kelse af hans pligt til regnskabsaflæggelse. En kommittent, der fik
hurtig afregning og betaling efter en pris, han mente at kunne være
tjent med, vilde regelmæssigt ikke give sig til at undersøge, om kommis-
sionæren nu ogsaa havde afregnet ham den absolut højeste opnaaelige
pris. Ogsaa paa andre punkter maatte i det praktiske handelsliv i det
18. aarh. kommissionærens pligt og modsat kommittentens ret fremtræde
afsvækket i forhold til, hvorledes de kunde fremstilles ved en flittig
fremdragning af mandatsregler. Naar kommittenten ved tratter modtog
meget betydelige forskud paa de konsignerede varer, maatte hans en-
sidige tilbagekaldelsesret faktisk i høj grad afsvækkes, i det mindste
forsaavidt den ikke gik ud paa en udsættelse af forretningens udførelse,
en foreløbig stillen sagen i bero, men paa virkelig udlevering; kom-
missionæren vilde ikke roligt se paa, at partier af de varer, hvori
han havde sikkerhed for sine forskud, unddroges hans besiddelse. I
alle tilfælde vilde han forlange erstatning for den forventede fordel,
han ved udleveringen gik glip af, og i løbet af det 18. aarh. fæstnede
sig da ogsaa paa de fleste tyske handelspladser, særlig atter Frankfurt
a;M. og Hamburg, en usance for en udleveringsprovision, regelmæssigt
det halve af salgsprovisionen”, Endelig og navnlig vilde der ikke kunde
være tale om, at der af kommissionæren kunde kræves en saadan
ganske særlig tilsidesættelse af hans egne interesser til fordel for
kommittentens, som af Malynes og Molloy i det mindste forsøgtes hævdet
i engelsk handel”, Det er af interesse at fremhæve, at allerede 1666
erklærede den frankfurtske vekselordning: eftersom handelssædvanen
(stylus mercantilis) har fastslaaet, at naar en købmand har fordringer
U
I Klefeker 4, 682 —91.
2? Bender |, 225. Poehils Il, 268. Hamburgs fallitordning af 1753 $ 26 foreskriver udredelse af
1 "/. udleveringsprovision ogsaa ved kommittentens udøvelse af separationsretten; Klefeker 3, 271.
3 Ovfr. 267 272.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
