- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
455

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Messebyernes kommissionshandel.. 455

faktoren endnu det 17. aarh. igennem og senere maatte nøjes med det
fra gammel tid overleverede, men ganske uopklarede almindelige køb-
mandsmæssige retentionskrav, der, eftersom domme hindrede dets over-
gang til en kompensationsret, blev et yderligt svagt værn. Overalt der-
for, hvor kommissionærens retentions- og kompensationskrav bestemtere
fremtræder, vil forskud til kommittenten være den ansporende kraft.

432. I løbet af et hundrede aar efter erklæringen af 1596 blev
nu kommissionærens forskud, der hidtil kun mere lejlighedsvis var frem-
komne, indenfor hollandsk og tysk handel en meget udbredt sædvane,
idet man under den i det hele taget i dette tidsrum stærkt tiltagende
brug af vekslen, i tratten fandt et fortrinligt middel til at indordne for-
skudet som et ret fast led af den herskende kommissionshandels form.
Denne udvikling forløb indenfor tysk handel hurtigst paa de store messe-
pladser: Frankfurt a/M. og Leipzig, og der er grund til at antage, at
værtskommissionen ogsaa med hensyn til denne udvikling har øvet stor
indflydelse.

Den særlige karakter, disse messebyers handelsliv antog, maatte
hurtigt give deres borgeres kommissionshandel et meget betydeligt om-
fang og det netop i denne form. Den fremmede købmand, der tre
gange om aaret rejste til Leipzigermessen, saa naturligvis ikke sin fordel
ved hver gang at medtage varer, han ikke havde faaet solgt paa selve
messen; han vilde leje lagerrum hos sin vært til dem og give dem i
forvaring til ham til næste messe. Denne indtægtskilde spillede for
enhver leipzigsk husbesidder en stor rolle!’, og meget gerne tog han,
særlig naar han selv var købmand, de efterladte varer i salgskommission.
Netop disse salgskommissioner betragtedes som en af messerne flydende
fordel, hvortil de leipzigske borgere alene var berettigede; thi udenfor
messetiden var naturligvis ogsaa i Leipzig gæsterettens almindelige be-
stemmelser gældende, fremmede maatte da kun sælge til byens køb-
mænd og kun en gros. Mere fristende for de fremmede end andet-
steds var det her at blive ogsaa i tiden mellem messerne for at afsætte
resten af deres lager eller at efterlade en faktor?; men stedse klagede
da byens købmænd og fik raadet til at indskærpe forbudet, saaledes, som
nævnt, allerede 1597 overfor Englænderne; hele det 17. aarh. igennem,
og endnu ved et raadspatent af 1763 6. apr., endnu 1800 22. decbr.
forlanger de leipzigske købmænd det overholdt’, Allerede 1603 frem-
træder kommissionshandel i Leipzig som særligt erhverv", og med hvor
stor iver folk udenfor købmandsstanden i det 17. aarh. optog denne
kommissionshandel, derom vidner Leipzigerkræmmerlavets artikler af
1672 11. novbr. Deres art. 9 bestemmer: ingen fremmede købmænd
maa, hverken for sig selv eller ved deres handelsknægte, holde aaben
bod mellem de tre messer, endmindre hemmelig sælge punde-, stykke-

1 Hasse 187 anm. 2.

2 Af Frankfurt a/M’s vekselordning af 1666 $$ 1—4 fremgaar tilstrækkeligt, i hvor stort omfang dette
fandt sted, og hvorledes messefieranterne ogsaa undertiden til selve messerne vilde sende en faktor i stedet
for selv at indfinde sig. Siegel 1, 382—83.

3 Hasse 180—82, 193—94, 196 cf. 493 anlage nr. 43.

4 1603 17. decbr. forhandler raadsdeputerede med deputanter ,der Communion aller der Hendler" ;
disse danner otte udvalg, repræsenterende klædehandlere, fiskehandlere, linnedhandlere etc., som nr. 8 næv-
nes ,Societåt des Faktorenhandels", Hasse 181.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free