Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retentionsret som krav og usance. 453
staa hos den enkelte kommissionær, og hvor disse enkeltstaaende til-
fælde bleve flere og flere, maatte trangen afføde et krav om paa en
eller anden maade at faa denne ret mere officielt fastslaaet. Kilderne
tillader os da ogsaa at forfølge denne udvikling ved enkelte eksempler.
Det er atter de Hoepske regnskabsbøger, der ogsaa paa dette punkt
afgiver et eksempel paa det første trin deraf; det kan hentes fra for-
holdet mellem Bonaventura Bodecker, Hartich v. Spreckelsen og Matthias
Hoep. Overfor en kommittent som Bonaventura Bodecker var gensidig-
heden ganske udelukket; han havde i London som kommissionær be-
nyttet Hamburgerfaktoren Hartich v. Spreckelsen, men i foraaret 1568
besluttede han, at hans kommissionsforretninger dær skulde overdrages
til Hoep, og 9. maj meddelte han denne, at han havde givet Spreckel-
sen ordre om at udlevere til ham. Paa Hoeps forlangende om ud-
levering svarede Spreckelsen imidlertid, at han var villig til at udlevere
alt paa et passende tidspunkt, men kun hvis Bodecker vilde svare til
de 250 stk. klæde, som han havde købt paa levering for hans regning.
Dertil kunde Hoep ikke svare andet, end at han vilde underrette Bode-
cker herom; Spreckelsen vilde ogsaa selv skrive, da han i det hele taget
maatte have bedre besked om mange ting. En ny skrivelse fra Bodecker
af 16. maj synes ikke at have givet Spreckelsen den sikkerhed, som
han forlangte, thi 24. maj underrettede Hoep Bodecker om, at han nu
erklærede, at han intet vilde udlevere, før han havde afskibet de 250
stk. klæde. Hoep havde særlig forlangt udlevering af et parti hør, men
dertil havde Spreckelsen svaret, at han vilde benytte provenuet deraf
til dækning af købesummen for klædet, endda vilde Bodecker komme til
at skylde ham ikke mindre end £ 400, da det ikke havde været ham
muligt at sælge andre varer af Bodeckers, som var i hans besiddelse;
»ock wil er nicht auer leueren, er das er contenteret is van juw van
den 250 lackenn, dar vp beropt he al sine sake", skriver Hoep.
Saaledes finder man da her denne faktor for sit vedkommende
overfor en kommittent paaberaabe sig og fastholde en retentions- og
kompensationsret; trangen til en officiel anerkendelse deraf faar sit
første udtryk i Amsterdam, hvor, i det mindste efter Antwerpens fald,
kommissionerne fra hele Østersøhandelen samlede sig, og hvor det tør
antages, at kommissionsvirksomheden ogsaa nu stærkere skilte sig ud
som selvstændigt erhverv. De hollandske købmænd, der fortrinsvis var
kommissionærer, kunde frygte for, at deres kommittenter ikke længere
vilde være saa villige til at anerkende en usance, der ikke mere var af
lige stor praktisk betydning for begge parter; dem maatte det være
magtpaaliggende at faa usancen bestemtere fastslaaet. Derfor sammen-
traadte 1596 16. jan. ni amsterdamske købmænd og erklærede, at de
i mange aar fra ungdommen af havde drevet købmandsforretning, og at
de i den tid stedse havde næret den opfattelse og endnu mente, at en
købmand eller faktor, der i sin besiddelse havde varer, der var konsig-
neret til ham af nogen kommittent over søen eller paa anden maade
udenlands fra, havde en fortrinsret fremfor alle andre for saa meget,
som han ved sine bøger eller andet tilstrækkeligt bevis kunde paavise,
at han var gaaet i forskud til bedste for ejeren af disse varer, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
