Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 IN. kap II. Den tyske kommissionshandels form.
som tendens overalt i den tyske kommissionshandel; thi i løbet af det
17. aarh. trængte provisionen mere og mere ind i forbindelserne ogsaa
mellem tyske købmænd indbyrdes. For en stor del unddrager denne
udvikling sig sikkert enhver nøjere efterforskning; det vil være vanske-
ligt i andre tyske byer at finde et saadant materiale som det, der for
Hamburgs vedkommende er bevaret i de Hoepske regnskabsbøger, og i
ingen anden by faldt bevægelsen sammen med en revision af stadsretten.
For Østersøhandelens vedkommende afspejler bevægelsen sig ret tydeligt
i Marquarts skrifter, medens Libeck endnu 1586, da det ,refor-
merede" sin ret, ikke havde fundet det nødvendigt at opstille nye regler
for kommissionsforholdet’. Allerede i 1636 har Marquart forfattet en
disputats om mandatet, hvori han særlig synes at have fremhævet, at
provisionen var kommissionærens løn, og hvad han i sin store ,Trac-
tatus politico-juridicus de iure mercatorum et commerciorum", der ud-
kom i Frankfurt 1662, udtaler om kommissionshandelen?, drejer sig væ-
sentligst om de samme spørgsmaal, som besvares i Hamburgerstadsretten,
og som var fremkaldt af denne almindelige bevægelse. Saaledes frem-
hæver ogsaa han først og fremmest instruktionens betydning; han hæv-
der, at en instruktion bør ikke fraviges, hvor mange vanskelige tilfælde
det praktiske liv end her kan frembyde.
Han støtter dette ved ganske bestemte eksempler, der sikkert er hentede fra
hans egen erfaring. Et af dem er: købmænd i Reval havde givet købmænd i Lå-
beck i kommission at købe visse varer og sende dem til Amsterdam; de skulde
assurere varerne, og disse maatte ikke omlades under forsendelsen; assurancen
ansloges at ville koste 8 ”/o. Libeckerne assurerede dem imidlertid uden klau-
sulen om ikke at omlade varen, da assurancen med denne klausul vilde koste
15 "fo. Marquart ved vel, at de vilde kunne forsvare denne fremgangsmaade, men
finder dog selv, at instruktionen i dette tilfælde ikke burde være fraveget.
Hans andet eksempel er: Titius sendte Gajus i Narva nogle fade vin i salgs-
kommission med besked om, at han skulde remittere ham provenuet ved sikker
lejlighed. Senere sendte han ham imidlertid ordre om, at han i stedet for skulde
remittere visse varer, som han skulde købe for provenuet og oversende med de
første skibe. Gajus solgte vinen, men overgav den ved salget indvundne penge-
sum til Damasippus, der imidlertid flygtede bort dermed. Dette sidste eksempel
viser, hvor lidet Østersøhandelen var forandret i sin ydre skikkelse. Denne Dama-
sippus er nemlig øjensynligt Titius’ knægt, der havde ledsaget varen ved forsen-
delsen til Gajus, thi Marquart tilføjer om ham, at det var ham overdraget i almin-
delighed at drage omsorg for varen, men at han iøvrigt ikke havde nogen myndig-
hed til at sælge vinen eller modtage købesummen. Altsaa er denne forretning i
alt ydre ganske overensstemmende med den aarhundredgamle forretningsform: Ti-
tius sender sin knægt Damasippus af sted med vinen, for at denne skal drage om-
sorg for den under forsendelsen og aflevere den til hans kommissionær Gajus,
formodentlig en i Narva bosat, selvstændig købmand; denne skal sælge den og faar
saa oprindelig besked om at remittere pengene ved sikker lejlighed, senere om at
remittere varer. Gajus lægger ikke nogen vægt paa, hvilken af disse to udførelses-
maader han skal vælge; maaske har han kunnet sælge vinen hurtigere end for-
modet, og da Damasippus, Titius egen knægt, synes ham den sikreste lejlighed,
mener han det bedst at overgive ham købesummen, idet han derved handler ud
fra de gamle forestillinger om kommissionærens handlefrihed. Heller ikke vilde
der i ældre tid ved Damasippus flugt være rejst noget erstatningskrav mod ham.
Men skønt alt ydre er uforandret, bedømmes dette tilfælde ganske anderledes ud
1 Reform. Lib, R. lib. 3, tit. 2, art. 20 gentager blot cod. IV, 82; cf. ovfr. 56.
2 Marquart 306 -9,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
