Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Provisionen og instruktionen. 441
Derved maatte ogsaa straks interessemodsætningen mellem kom-
mittent og kommissionær blive stærkere betonet; provisionen maatte
videre bevirke, at alle de punkter, der hidtil indenfor tysk handel havde
staaet ret ubestemt, nu sattes i skarpere belysning. Provisionen, det
var nu kommissionærens sikre løn for hans arbejde, men hvilke krav
kunde kommittenten til gengæld stille til ham”, Det er indlysende, at
særlig den engelske kommittent vilde forlange dette spørgsmaal besva-
ret saaledes, at tysk kommissionshandels form derved bragtes saa nær
op til engelsk som muligt.
418. Kommittenten vilde til gengæld for provisionen føle sig
berettiget til og forlange vished for, at den fulde fordel af forretningen
tilfaldt ham, i alt fald hvor ikke en meget stærk usance satte visse
grænser. Derfor er det, at Hoep som værtskommissionær for Valentin
Palmer maa opgive ekstraavancen over limito; derfor maatte kravene til
kommissionærens regnskabsaflæggelse skærpes; der maatte forlanges paa-
lidelig afregning og hurtig, at den des bedre kunde kontrolleres, der
kunde ikke mere som endnu i Hoeps faktortid gaa et aarstid hen, inden
der kom afregning, undtagen hvor ganske særlige omstændigheder eller
en meget stor afstand lagde uoverstigelige hindringer i vejen.
Fremfor alt maatte den tyske kommissionær nu lære at forstaa,
at en instruktion ikke var en henstilling eller et ønske, men en ordre,
der skulde efterkommes. Dog netop dette krav voldte det utvivlsomt
kommittenten den største vanskelighed at faa anerkendt eller rettere at
faa gennemført i praksis. Thi stødte det maaske end i og for sig ikke
paa principiel modstand hos kommissionæren, havde det dog at trænge
igennem og omforme en aarhundredgammel, hævdvunden opfattelse af
kommissionærens stilling og en dertil svarende praksis. Hvor stor
vanskeligheden her var, illustreres godt ved et brev fra Hoep til
Hinrich Berendes, dateret 1568 12. juni. Det var gennem Berendes,
at Hoep havde opnaaet forbindelse med Bonaventura Bodecker; det
var en meget værdifuld og betydningsfuld forbindelse, og det frem-
gaar af alle Hoeps breve, at han er paa det ivrigste optaget af at
handle ganske, som Bodecker maatte ønske. Men Hoep var dog som
faktor fra den gamle tid, medens Bodecker var en af den nye forret-
ningsaands repræsentanter — og saaledes var det sket, at Hoep, der
modtog sine ordrer fra Bodecker tildels gennem Berendes, formodent-
lig I misforstaaet iver havde handlet som en faktor fra det gamle
systems dage og havde afveget fra sin instruktion. Det er det, han
gør afbigt for i dette brev: han venter godt køb paa tøjer og vil
da gøre indkøb af de bedste sorter ,auer in kenen wegen auer e. I.
commission gan, ick werde mich mine dage souel nicht mer vordristigen,
we ich vormals gedan hebbe, ich werde nach e. I. commission vortt-
farenn so with, alse it streckett, und nichtt darbauen, vff das der here
kene vrsake edder fault an mich vindett." Kan man i disse ord høre
den gamle tid spotte lidt over den nye tids pedanteri? Lidt af den
redelige kommissionærs uvilje mod saaledes at lade sig binde af en
instruktion, der ogsaa fæstnede sig i det senere atter og atter gentagne
hollandske ordsprog: thue quatt und folget ordre.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
